Múte syg i Danmark: Det er gået op og ned
Múte blev forkølet mellem jul og nytår, men det viste sig at være falsk alarm. Han blev testet negativ mange gange. Men 2 uger senere slog virussen til.
Múte B. Egede, som normalt arbejder i overhalingsbanen, har været nødt til at tage en ufrivillig pause fra pligterne den seneste uge.
Men han er snart på højkant igen.
Sådan lød meldingen fra regeringslederen, da AG talte med ham tæt på avisens deadline mandag. Stemmen var stadig påvirket, da han gav en opdatering på sygdommen over telefonen.
- Jeg er heldigvis ved at komme ud af det nu. Det er gået op og ned. Nogle dage har jeg været halvsløj, andre dage har jeg følt, at jeg var ved at være igennem forløbet, siger Múte B. Egede.
- Så er du snart helt rask igen?
- Det håber jeg. Jeg har følt mig ret træt, nærmest udmattet, svarer Múte B. Egede,
Han kom til Danmark i sidste uge for blandt andet at deltage i Dronning Margrethes 50-års regentjubilæum og for at føre samtaler med Mette Frederiksen og udenlandske ambassadører.
Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan hente og købe herunder: