Moskus efterladt siden juli

De 30 efterladte moskusokse ved Upernavik er blevet efterladt sidst i juli. Det oplyser politiet. Politiet har fået henvendelser fra vidner med navne på personer der kan have med sagen at gøre, men afhøringerne er ikke gennemført endnu.

Foto: Grønlands Politi
Foto: Grønlands Politi
Foto: Grønlands Politi
Foto: Grønlands Politi
Foto: Grønlands Politi
Offentliggjort

Onsdag fik politiet en anmeldelse om efterladte moskusokser i to områder ved Upernavik. Politiet formoder, at moskusokserne er blevet skudt og efterladt i juli måned. Det oplyser de til Sermitsiaq.AG.

- Vi har fået flere navne fra vidner, men de er rygte baseret. Jeg kan oplyse, at der også skulle være en fra Ilulissat, som har deltaget i skyderierne. Vi vil kontakte de navne, vi har fået, så håber vi, at vi kan få et gennembrud med efterforskningen, siger politiassistent i Upernavik, Jan Stryhn.

Politiet forsøger også at klarlægge hvornår dyrerne er blevet skudt.

- Vidnerne vurderer, at de er blevet efterladt mellem 14 dage og tre uger siden. Efterforskningen udfordres, da det er sket i et øde område, men vi forsøger, at indhente nogle vidneforklaringer, som eventuelt kunne have set eller hørt, hvem der har skudt og efterladt moskusokserne i områderne, fortæller politiet til Sermitsiaq.AG.

Bøde og konfiskering af materiellerne

Straffen for at have skudt og efterladt 30 moskus er bøde og man kan få konfiskeret alt de materieller, som er blevet brugt under skyderierne af moskusokserne, oplyser politiet.

- Hvis man i forbindelse med undersøgelsen finder ud af, at der blevet benyttet redskaber for eksempel våben og andre redskaber eventuelt en båd, så kan alle de dele konfiskeres, fordi at man har fortaget den her fangst ulovligt. Og udover det kommer der en bøde, siger Jan Stryhn.

Han understreger, at politiet ikke er kommet langt med efterforskningen. Henvendelser er sket på baggrund af, hvad der var blevet set på Facebook.

Ingen jagtbetjent i Upernavik

Der har indtil sidste år været en jagtbetjent i Upernavik men han gik på pension sidste år. Grønlands fiskerilicenskontrol (GFLK) har valgt ikke, at ansatte en ny i byen.

- Alle de fem jagtbetjente er nu i Ilulissat. De arbejder i GFLK’s regionskontor, som udfører mere professionelt jagtkontrol i alle områderne. Lige i øjeblikket er der ikke nogle jagtbetjente i Upernavik. Vi kan ikke være over det hele. Men hvis sagen viser sig, at være så stor, så er det en forfærdelig jagtmoral, siger senior fiskerilicensinspektør i GFLK, Mads Nedegaard.

Der er fem jagtbetjente, som har ansvaret et landområde, der er lige så stor som England.Men i denne sag er det politiet, der leder efterforskningen.

- Det er ikke en ulempe, at der ikke er en jagtbetjent op ved Upernavik. Vi skal huske på, at jagtbetjentene er også fiskerikontrollører, så vi arbejder efter kampagner også prøver vi, at være tilstede, når der skal ske noget, siger Mads Nedegaard.

GFLK vil gerne vide, hvor mange der var med til at skyde moskusokserne og om vedkomne har licens til at skyde moskusserne.

Powered by Labrador CMS