Mit møde med dronningen: Til højbords
Louise Lynge Bertelsen, direktør i Arctic Circle Business, tidligere ejer af Nuuk Couture, fortæller om sit møde med dronnngen.
- Et særligt minde om Dronningen er tilbage fra 2015, hvor jeg fik lov til at fremvise mine designs. Jeg fortalte om, hvordan jeg igennem mit signaturmønster kunne være med til at fortælle om vores stolte håndværks -og kultur traditioner. Det havde vi en god samtale om. Herefter var jeg inviteret til reception på Kongeskibet.
- Mit seneste minde er fra Fredensborg Slot, hvor jeg fik den ære at sidde til bords med Hendes Majestæt. Det føltes som det største skulderklap i min karriere og for det er jeg dybt taknemmelig.
- Den måde Kongehuset altid har været positive ambassadører for Grønland på er et kæmpe aktiv for os. Jeg tror, det er med til at knytte vores bånd i Rigsfællesskabet på en måde, der ligger over politik. Kongehusets engagement i Grønland, gør mig stolt som grønlænder. Jeg synes, De viser deres kærlighed til os igennem rejser hertil, da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary navngav deres børn med grønlandske mellemnavne, og når de bærer vores nationaldragter.
Kongehuset knytter landende sammen igennem positivitet og godhjertede oplevelser.
Læs hele tillægget om Dronning Margrethe - gratis adgang