MIO: Siden 2016 har børnene udtrykt ønske om overnatningsmuligheder

Børnetalsmanden, Aviâja Egede Lynge, kommer med en kraftig kritik over at børn bliver overladt til sig selv og må sove under åben himmel.

I dag kan børn i flere af landets kommuner sove trygt under familiecentrenes væresteder. Men det gælder kun i nogle af lønningsdagene. Børnetalsmanden, Aviâja Egede Lynge fremhæver at børnene selv, allerede tilbage i 2016 har ønsket at få steder, hvor man kan overnatte om natten
Offentliggjort

- I al respekt. Problemet er ikke nyt. I 2016 vidergav vi fra MIO børnenes ønsker om overnatningssteder. Det samme har NAKUUSA’s egne børn gjort.

Sådan indleder børnetalsmanden sit opslag på Facebook. Hun undrer sig over, hvorfor der skal et billede på Facebook til at der først sker handling.

Billedet der bliver henvist til er to mindreårige børn, der sover under en bænk i Nanortalik natten mellem fredag og lørdag.

Taburiseret emne

Børnetalsmanden takker den borger, som delte billedet, også selvom det måske kan være grænseoverskridende.

- Men hvorfor? Politikerne ved det, myndighederne ved det, befolkningen ved det. Hvorfor først gennem et billede på Facebook, spørger Aviâja Egede Lynge og fortsætter:

- Jeg ved godt, at dette opslag kan virke provokerende. Men det er også provokerende, når man kæmper og kæmper for at børnene og deres forældre skal blive hørt, men problemerne kører i ring.

Børn kan sove udenfor hjemmet i lønningsdage

Hvor stort problemet er med bør, der ikke har noget sted at være om natten, når de voksne svigter deres børn, er ikke blevet undersøgt.

Men ifølge den seneste undersøgelse af familiecentre og familiehuse, som VIVE ( Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har lavet i 2022, har flere af landets kommuner en ordning med, at børnene kan komme og overnatte under trygge forhold flere steder. Ordningen bruges primært, når der er blevet udbetalt løn.

Qeqqata Kommunia, Avannaata Kommunia og Kommune Kujalleq har sådanne ordninger igennem familiecentrene, nemlig at børnene kan komme til væresteder, når de ikke kan opholde sig i eget hjem.

Powered by Labrador CMS