Mens verden lever længere, dør de unge

Det går rigtig godt med folkesundheden verden over. 

Vi lever i snit 20 år længere end vores forfædre gjorde i 1950.

Covid-19 ramte verden i januar 2020. Den kostede over syv millioner liv i alle verdensdele - og alligevel er den globale forventede levealder nu tilbage på niveauet før pandemien.

- Verden er på vej mod et bedre sted - og har været det længe, siger den danske professor i global sundhed, Dan Meyrowitsch.

Men forskerne bag en gigantisk gennemgang af levetids- og sygdomsdata fra 16.500 forskere i 204 lande verden over advarer nu om udviklingen blandt teenagere og unge voksne.

For blandt de unge går det slet ikke den rigtige vej, tværtimod.

- Da vi gennemgik dataene, fangede det i den grad vores opmærksomhed, at der er meget markante stigninger i dødstallene blandt teenagere og unge voksne, siger hovedforfatter Christopher Murray, direktør for Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) ved University of Washingtons sundhedsvidenskabelige fakultet i forbindelse med offentliggørelsen i The Lancet.

For dødsraten blandt teenagere og unge voksne er i store dele af verden steget de sidste to årtier primært af tre grunde:

Flere selvmord, overdoser og alkohol, konkluderer forskerne.

- Det er helt vildt, siger Dan Meyrowitsch, professor i global sundhed ved Afdeling for Global Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Han er enig med forskerne i, at deres data bør ses som et »wakeup-call«.

Den amerikanske opioidkrise

Forskerne har fundet, at blandt teenagere og unge voksne er den største stigning i dødsfald i verden registreret blandt de 20- til 39-årige i USA og Canada i årene fra 2011 til 2023.

- For 30 år siden var der ingen opioidkrise. Den er slået igennem i perioden fra 2000 og frem. Det viser studierne tydeligt, siger han.

Dan Meyrowitsch er ikke i tvivl om, at en væsentlig del af stigningen i de forhøjede dødsrater for unge i Nordamerika skyldes forbruget af opioider.

- Fentanyl er ét af de stoffer, hvor der kun skal meget små ændringer i dosis til, før man går fra at være skæv til at være død, siger han.

Mellem 1999 og 2020 er mere end 600.000 mennesker i USA og Canada døde af opioid-overdoser.

- Så studierne viser jo, at man i USA skal intensivere støtten til de mange mennesker, der ligger på gaden og ryger fentanyl i de store amerikanske byer.

Vi har længe kendt til opioidkrisen, men ifølge Dan Meyrowitsch er det nyt, at dødstallene slår igennem med stor tydelighed i global statistik.

Det demonstrerer, hvor meget det påvirker dødeligheden blandt de unge i Nordamerika sammenlignet med de samme aldersgrupper andre steder i verden.

- Men i de her studier kan vi faktisk se, at samfundet som sådan taber leveår – også selvom det er en meget lille andel af befolkningen, der bruger opioider, siger han.

Krigen i Østeuropa

Det er dog ikke kun i USA, at dødeligheden stiger blandt de unge og trækker levetiden ned globalt. Det gør den også i Østeuropa.

Mellem 2000 og 2023 var der en markant stigning i dødsfald blandt yngre voksne i Østeuropa.

I Østeuropa var de største stigninger i dødeligheden blandt gruppen 15-19 år og 20-24 år. Stigningen er på 54 procent blandt teenagerne og 40 procent for de unge fra 2011 til 2023.

Dette skyldes blandt andet krigen i Ukraine, der har krævet mange menneskeliv, skriver forskerne.

I samme periode steg dødeligheden også blandt 5- til 19-årige i Østeuropa, Nordamerika og Caribien.

Psykiske lidelser verden over

I Centraleuropa er dødsfald som følge af psykiske lidelser og spiseforstyrrelser også steget kraftigt blandt teenagere i løbet af årtiet mellem 2011 og 2023.

Og det afspejler en global tendens: Der har været en dramatisk stigning i psykiske lidelser, der resulterer i tabte sunde leveår, mens man lever med sygdom.

I perioden 2010-2023 er antallet af tabte sunde leveår, som forskerne tilskriver angst og depression, globalt steget med henholdsvis 63 procent og 26 procent.

Forskerne udtrykker deres bekymring, men de kan ikke forklare, hvad årsagerne er.

Dan Meyrowitsch nævner, at der kan være flere mulige årsager til denne stigning.

- Man ved, at øget økonomisk usikkerhed, konflikter og klimarelaterede hændelser er faktorer, som er forbundet med højere forekomst af psykisk sygdom, siger han.

- Desuden kan det også tænkes, at man globalt er blevet bedre til at diagnosticere angst og depression, og så vil antallet af mennesker, der lever med disse lidelser også stige.

Fremtiden ser mere dyster ud

Overordnet går det bedre end nogensinde med folkesundheden, trods den stigende dødelighed blandt unge i visse geografiske regioner.

Men der er risiko for, at udviklingen kan vende, siger Dan Meyrowitsch.

- Den markante positive udvikling i det globale sundhedslandskab er i øjeblikket truet af, at USA har lukket for USAID, og at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på sigt vil mangle midler.

USAID, som er verdens største uddeler af udviklingsbistand, er nærmest nedlagt og efterlader et stort hul i den globale sundhed.

- Desuden har flere europæiske lande reduceret støtten til at fremme sundhedsprojekter og styrke internationalt samarbejde i det globale syd, siger han.

- Så noget af det, der er vundet over de sidste mange år, kan hurtigt blive tabt på gulvet igen, som også forfatterne til artiklerne påpeger.