Menneskeskabt giftstof gør Grønlands spækhuggere sterile
En ny og hidtil største undersøgelse viser, at for store mængder PCB ophobet i spækhuggeres krop gør dyrene sterile. Spækhuggere, der spiser primært hval og sæler har sværere ved at formere sig.
En ny, og hidtil største, undersøgelse af sammenhængen mellem spækhuggeres føde og ophobning af giftstoffet PCB i deres kroppe viser, at de spækhuggere, der primært spiser hvaler og sæler har mere PCB i kroppen end de spækhuggere, der spiser mere fisk.
En høj mængde PCB har også den uheldige virkning, at spækhuggere har sværere ved at formere sig, viser undersøgelsen, der er gennemført af Aarhus Universitets Technical Science.
- Vi har undersøgt vævsprøver fra 162 spækhuggere. I prøverne analyserede vi fedtsyresammensætningen, fordi den afslører, hvad dyrene spiser. Og vi målte niveauet af forskellige menneskeskabte giftstoffer, siger Rune Dietz, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Kan gøre dyret steril
Spækhuggere dør ikke af PCB-forgiftning. Men med årene ophober giftstoffet sig mere og mere i deres kroppe, og undersøgelser viser, at jo højere koncentrationer der er, desto sværere for spækhuggere bliver det at kunne formere sig.
- For spækhuggere betyder det, at de hun-hvaler, der har mest PCB i kroppen, stort set ikke får unger længere, forklarer Rune Dietz.
Desuden har spækhuggere med høje koncentrationer af PCB sværere ved ar bekæmpe infektioner.
Det gælder især for spækhuggere ved det vestlige Canada og ved Grønlands kyster, hvor spækhuggere primært lever af sæler og små hvaler, er det et stort problem, lyder det.
Selvom PCB hverken har været produceret eller brugt i nævneværdig grad i Grønland eller det nordlige Canada, er giftstoffet havnet i økosystemet i havet. PCB bliver nemlig transporteret gennem vinden mod nord.
- PCB er flygtigt. Det har et højt damptryk, og derfor fordamper stoffet i varmen og spredes via luftstrømmene rundt på kloden. Når PCB-dampene bliver afkølet i den kolde luft over Grønland eller Canada, bliver de omdannet til væske og falder som regn. Det er derfor, vi ser høje koncentrationer i Arktis, siger forskeren.
Når PCB først rammer det arktiske hav, bliver de små partikler ikke opblandet og udtyndet, som man skulle tro, når de er så flygtige. I stedet optager små dyr som rejer og krill partiklerne, og mængden af PCB bliver ikke nedbrudt igennem årene.