Meningsmåling: Massivt ja til selvstyre

Triumf for selvstyret. Et massivt flertal af vælgerne vil stemme ja til selvstyre ved folkeafstemningen i morgen tirsdag. Det forudsiger en dugfrisk meningsmåling.

Modelfoto. / File photo
Offentliggjort

Folkeaftemningen om selvstyre tegner til at blive en triumf for ja-siden. Hele 61 procent af vælgerne vil stemme ja. Det forudsiger en meningsmåling fra HS Analyse, som i lørdags ringede til lidt over 1.000 mennesker og spurgte, om de vil stemme ja eller nej.

Blot 15 procent af vælgerne vil stemme nej ved den vejledende folkeafstemning. 19 procent havde i lørdags endnu ikke taget stilling, og fem procent tilkendegav, at de ikke vil stemme.

Hvis man »oversætter« meningsmålingen til et endeligt afstemningsresultat, tyder det på, at 80 procent af de vælgere, der deltager i folkeafstemningen, vil stemme ja, mens 20 procent vil stemme nej.

Meningsmålingen viser, at 83 procent af de mandlige vælgere vil stemme ja til selvstyre, mens kvinderne med en ja-procent på 78 er en smule mere skeptiske.

Ifølge meningsmålingen vil både unge og ældre vælgere stemme massivt ja til selvstyret. I byerne er tilslutningen til selvstyret knap så markant som i bygderne, hvor meningsmålingen forudsiger, at hele 91 procent vil stemme ja. Geografisk vil folkeafstemningen afsløre, at ja-procenten bliver højst i Sydgrønland med 82 procent og i Nordgrønland med 87 procent.

Download resultaterne af meningsmålingen til højre for artiklen.

Powered by Labrador CMS