En usædvanlig dom er faldet i Grønlands Landsret. En mand i slutningen af 20’erne er undtagelsesvist idømt 120 timers samfundstjeneste for voldtægt af en pige i Nuuk, og manden kan dermed helt undgå at sidde i anstalt. Pigen var 17 år gammel på gerningstidspunktet i 2021.
Dermed fik voldtægtsmanden en væsentlig mildere foranstaltning i landsretten end i Sermersooq Kredsret, der havde idømt ham seks måneders anbringelse i anstalt.
En usædvanlig dom er faldet i Grønlands Landsret. En mand i slutningen af 20’erne er undtagelsesvist idømt 120 timers samfundstjeneste for voldtægt af en pige i Nuuk, og manden kan dermed helt undgå at sidde i anstalt. Pigen var 17 år gammel på gerningstidspunktet i 2021.
Dermed fik voldtægtsmanden en væsentlig mildere foranstaltning i landsretten end i Sermersooq Kredsret, der havde idømt ham seks måneders anbringelse i anstalt.
Landsrettens dom faldt 23. oktober 2025. Sermitsiaq var ikke til stede i retten og blev først senere opmærksom på, at sagen fik et udfald, som er usædvanligt for en voldtægt. Ubetinget anbringelse i anstalt er nemlig den meget almindelige foranstaltning for den forbrydelse.
Men sådan skulle det ikke gå her, og det er begrundet i sagens lange sagsbehandlingstid. Sagen sætter dermed fokus på et problem, som Sermitsiaq også tidligere har beskrevet. Det vender vi tilbage til efter et resumé af den konkrete sag.
Landsret ændrede foranstaltning
Voldtægten fandt sted om natten mellem 1. og 2. august 2021. Den pågældende mand var på besøg i Nuuk og var på et tidspunkt alene med den 17-årige pige.
Manden fortalte senere i retten, at han ikke havde haft sex i lang tid og derfor ikke kunne modstå fristelsen. Han tog hendes trusser af og havde sine hænder og penis på hendes bryster og kønsdele. Pigen fortalte, at hun frøs i situationen og mistede bevidstheden.
Både kredsret og landsret dømte manden ham for voldtægt ved andet forhold end samleje. Han blev samtidig fundet skyldig i forsøg på voldtægt ved samleje. Et forsøg, som mislykkedes, idet pigen kom til sig selv og modstod ham. Manden påstod, at han selv valgte at afstå fra samleje. Det troede landsretten ikke på.
Landsretten var dermed enig med kredsretten i spørgsmålet om voldtægt, men nåede frem til en langt mildere foranstaltning: 120 timers samfundstjeneste. Manden skal derudover betale 45.000 i erstatning til pigen.
Men han behøver ikke sidde en eneste dag i anstalten. Og det skyldes altså, at der gik lang tid, fra pigen meldte manden til politiet, til han fik sin endelige dom ved landsretten – helt præcist fire år og to dage.
Som tidligere beskrevet i Sermitsiaq er nogle retssager i Grønland er meget længe undervejs, og det problem fører blandt andet til mildere domme. En lang sagsbehandlingstid kan nemlig udløse en rabat på foranstaltningen, så længe forsinkelserne ikke skyldes den dømte selv.
Sermitsiaq har dog ikke tidligere været bekendt med en sag, der handler om voldtægt af et ungt menneske under 18 år, som tager fire år. Den slags sager er ofte prioriteret af retssystemet og afklaret markant hurtigere. Men sådan gik det altså ikke denne gang.
Lange ventetider med flere årsager
Det fremgår af retsdokumenterne, at anmeldelsen af voldtægten er sket 21. oktober 2021, men anklageskriftet er først nået frem til kredsretten 5. juli 2024.
Sermitsiaq har derfor kontaktet Grønlands Politi for at høre, hvorfor sagen fra Nuuk var så længe om at nå frem til domstolene. Det var ikke muligt at få svar på.
– En af Grønlands Politis største prioriteringer er sager, der vedrører overgreb mod børn og unge. Dog kan der være mange årsager til, at en sag efterforskningsmæssigt kan trække ud. Da jeg ikke kan gå ind i enkeltsager, kan jeg ikke komme det nærmere i den konkrete sag, oplyser chefanklager Mariam Khalil.
– Vi arbejder fortsat meget hårdt på at komme i mål med kortere sagsbehandlingstider på alle kriminalsager, herunder særligt sager mod børn og unge, dog er vi ikke helt i mål endnu, skriver hun videre.
I august 2025 lovede den danske regering yderligere 850 millioner kroner til det grønlandske retssystem over de næste fire år. De nye midler går blandt andet til mere politi og flere anklagere.
Konsekvensen af de lange sagsbehandlingstider hos både Grønlands Politi og domstolene i Grønland vil dog kunne mærkes et stykke tid ud i fremtiden, fortæller chefanklageren.
Om samfundstjeneste
I
den grønlandske kriminallov er samfundstjeneste en selvstændig foranstaltning,
som ikke kan kombineres med betinget anstaltsanbringelse.
Når
der i Grønland idømmes samfundstjeneste, idømmes der derfor ikke samtidig en
betinget anstaltsanbringelse. Men hvis domfældte ikke overholder vilkårene i en
dom om samfundstjeneste, kan foranstaltningen ændres til anstaltsanbringelse.
Begår den domfældte ny kriminalitet i den periode, hvor vedkommende udfører
samfundstjeneste, kan den sag, der førte til samfundstjenesten, desuden tages
op igen og indgå i sagen om de nye forhold.
I Danmark er samfundstjeneste et vilkår til en betinget fængselsstraf.
Kilde: Grønlands Landsret