RABAT PÅ FORANSTALTNINGER

Vold mod 11 personer gav kun et år i anstalten

35-årig mand fra Ilulissat blev dømt for en række tilfælde af vold, navnlig mod kvinder. Det omfattede grov vold med knivstik og kvælertag. Men mandens dom blev markant mildere på grund af den lange sagsbehandlingstid.

Der blev afsat seks retsdage og indkaldt hele 29 personer som vidner i sagen.
Offentliggjort

13. maj i Qaasuitsoq Kredsret er en 35-årig mand fra Ilulissat dømt i kredsretten for vold mod 11 personer – ni kvinder og to mænd. Han blev derudover dømt for blandt andet indbrud og trusler mod kvinder. Det foregik i Ilulissat, Qasigiannguit og Uummannaq. 

Manden havde blandt andet stukket en kvinde i maven med en kniv og taget kvælertag på flere af sine ofre. For en af kvinderne resulterede kvælertaget i en blødning i øjet, som indikerede potentiel livsfare for hende. Derudover var der tale om slag, spark og stenkast. 

Men til trods for mængden og grovheden af de kriminelle handlinger slipper den 35-årige med et enkelt år i anstalten. 

Rabat på foranstaltning

Årsagen til den milde dom er, at der er gået lang tid siden mange af de nævnte forbrydelser, som i nogle tilfælde går over 10 år tilbage. De to første voldssager i anklageskriftet stammer fra oktober 2014 og marts 2015. 

Retten skal dømme mildere, når manden kendes skyldig i gamle forhold, og det påvirker derfor også, hvilke foranstaltninger anklagemyndigheden går efter.

Ifølge anklagemyndigheden kunne den 35-åriges forbrydelser isoleret set regnes sammen til 2 år og 11 måneder i anstalt. Anklageren gik imidlertid kun efter anbringelse i 1 år og 2 måneder, begrundet i lang sagsbehandlingstid. 

Dommen endte endnu mildere, siden den 35-årige blev helt eller delvist frifundet på nogle punkter. Retten frifandt ham for frihedsberøvelse og for et enkelt tilfælde af vold mod en yderligere kvinde. Derfor blev foranstaltningen kun et år i anstalt. 

Modtog dommen 

I de seneste måneder har Sermitsiaq omtalt andre sager, hvor lang sagsbehandlingstid har resulteret i mildere foranstaltninger. Det er vigtigt at understrege, at der kan være flere grunde til, at en sag trækker ud. 

Sermitsiaq har nu kontaktet politi, anklagemyndighed og domstolene med flere for kommentarer til dette tema.

Lang sagsbehandlingstid er også årsagen til, at Sermitsiaq først nu omtaler dommen fra 13. maj. Der gik over en måned, mellem at dommen faldt, og til at Sermitsiaq kunne få aktindsigt i den.

Den 35-årige mand valgte i øvrigt at modtage sin dom i kredsretten, bekræfter hans forsvarer, advokatfuldmægtig Thomas Wiemann. Sagen går dermed ikke videre.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS