Mand måtte evakueres fra indlandsisen
Onsdag morgen blev en mand fra et ekspeditionshold evakueret til Nuuk, efter han kom til skade under en ekspedition over indlandsisen.
Et ekspeditionshold, som vil krydse indlandsisen fra Kangerlussuaq til Østgrønland fik en en uheldig start onsdag, blot to dage efter start på den 560 kilometer lange ekspedition.
Den svenske opdagelsesrejsende, filmskaber og forfatter, Mikael Strandberg måtte efter et fald på isen evakueres i helikopter til Nuuk.
Tæt samarbejde med sygehuset
Det bekræfter vagtchefen hos Grønlands Politi, Malik Olesen, til Sermitsiaq.AG.
- Jeg kan bekræfte, at en person måtte evakueres onsdag morgen, hvor personen måtte flyves til Nuuk. Det blev koordineret med sygehusvæsenet, siger vagtchefen.
Hjernerystelse
Der er tale om en erfaren opdagelsesrejsende fremgår det i et Facebook-opslag.
- Min scanning i Nuuk viste sig, at jeg har det okay. Jeg har en alvorlig hjernerystelse. Mens jeg er her i Nuuk, bliver jeg overvåget, så min hjerne ikke hæver, fremgår det.