Mand flygter under samtale med forsvarer

Politiet efterlyser en tilbageholdt mand, som mandag flygtede fra politistationen i Nuuk.

(Arkivfoto)
Offentliggjort

Mandag lykkedes det en tilbageholdt mand at flygte fra politiet. Det drejer sig om 29-årige Erik Jakobsen.

Grønlands Politi skriver på Facebook, at manden var blevet anholdt mandag morgen kl. 08.10. Anholdelsen skete i forbindelse med efterforskningen af en grov lovovertrædelse, og manden flygtede under samtale med sin forsvarer.

Vagtchef Preben Kleist oplyser tirsdag morgen, at manden endnu ikke er fundet. Vagtchefen kan af hensyn til efterforskningen ikke sige, i forbindelse med hvilken forbrydelse manden blev tilbageholdt.

Preben Kleist siger dog, at hvis borgere ser den efterlyste, må man gerne kontakte politiet i stedet for at rette henvendelse til personen.

Erik Jakobsen beskrives som:

  • Mand, grønlandsk af udseende
  • 29 år gammel
  • Ca. 175 cm høj
  • Spinkel af bygning iført
  • Hættetrøje med en tegning af et løvehoved på fronten
  • Sorte Adidas træningsbukser
  • Sorte sko

Hvis man har set manden eller har viden om hans færden, bedes man kontakte politiet på tlf. 70 14 48.

Bil stjålet

Udover efterlysningen af manden oplyser Preben Kleist, at der tirsdag morgen er anmeldt tyveri af en bil samt indbrud i en bil - begge dele i Nuuk.

Politiet leder tirsdag formiddag efter den stjålne bil.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS