Mand flygter fra to uheldssteder: Mister kørekort i seks måneder

En mand er ved Sermersooq kredset blevet dømt for at have påkørt to biler bagfra på to forskellige steder i Nuussuaq sidste år. Han mister kørekortet i seks måneder og får idømt bøde på 22.000 kroner.

Kredsretten i Sermersooq har fundet en mand skyldig i tre forhold vedrørende to færdselsuheld sket i april 2022. Manden har påkørt to biler bagfra og kørte fra uheldsstederne uden at yde hjælp.
Offentliggjort

En mand er onsdag den 18. oktober dømt i tre forhold omkring færdselsloven.

Manden skulle ifølge anklageskriftet have kørt en bil, selvom han på grund af sin sygdom ikke kunne køre bilen på fuld betryggende måde.

Den uagtsomhed har forårsaget i alt to færdselsuheld den 28. april 2022 om morgenen, hvor den dømte har påkørt i alt to biler bagfra, da han kørte for tæt på i Nuuk-bydelen Qinngorput. Han har ifølge anklageskriftet kørt fra uheldsstederne begge gange, mens de to påkørte biler har ledt voldsomme skader.

- Der er tale om en grov færdselssag, hvor den domfældte påkørte to biler og forlod uheldsstedet uden at yde eller tilkalde hjælp til de tilskadekomne bilister. Desuden var den tiltalte på gerningstidspunktet ikke i stand til at køre bil på betryggende måde på grund af sygdom, oplyser anklager Line H. Pedersen efter dommen.

Mister kørekort

Den tiltalte har modtaget dommen af kredsretten som lyder, at han får frataget retten til at føre bil i seks måneder, og tillægges en bøde på 22.000 kroner. Den dømte skal desuden betale erstatning for svie og smerte til føreren af den ene bil. Andet erstatningsspørgsmål skal behandles i et civilt søgssmål, oplyser anklageren.

- Vi har nedlagt påstand om, at han blandt andet skulle frakendes sit kørekort ubetinget i seks måneder og betale erstatning til føreren af den ene bil, som pådrog sig skader, der krævede et efterfølgende behandlingsforløb. Anklagemyndigheden er derfor meget tilfreds med, at retten fulgte vores påstand i alle tre forhold, siger Line H. Pedersen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS