Mand anholdt for brandstiftelse i boligblok
Politiet har anholdt en mand, efter at der torsdag var brand i en lejlighed i en stor boligblok i Nuuk.
Beredskab var talrigt til stede under branden torsdag formiddag.
Maasi Pedersen
Opdatering: Manden blev tilbageholdt af kredsretten i 27 dagen, oplyser Grønlands Politi.
En mand er sigtet for brandstiftelse efter en brand i en boligblok i Nuuk. Manden er først i 30'erne og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i kredsretten senere i dag med henblik på tilbageholdelse.
Det oplyser vagtchef Jørgen Madsen til Sermitsiaq.AG.
Det var torsdag formiddag, at politi, brandvæsen og det øvrige beredskab blev kaldt ud til boligblokken i bydelen Nuussuaq ved svømmehallen Malik i Nuuk.
Her var der opstået brand i en lejlighed, og personer i nabolejligheden og overboer blev bedt om at komme ud af bygningen.
Brandvæsenet fandt spor af brandbare væsker i den lejlighed, hvor branden brød ud, og efterfølgende sendte politiet teknikere til lejligheden for at undersøge nærmere, fortæller vagtchefen.
I forbindelse med efterforskningen blev manden anholdt. Politiet ønsker ikke at oplyse, om manden bor i boligblokken.
Stormvarsel for Tasiilaq DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...