Maliina skal løfte familien Grønland

- Jeg har ingen hokuspokus-løsninger, der viser resultater i morgen, siger Maliina Abelsen, ny landsstyremedlem for familieområdet.

Nyt landsstyremedlem for familie-området, Maliina Abelsen. Foto: Jørgen Chemnitz.
Offentliggjort

33-årig Maliina Abelsen, IA, bliver nyt landsstyremedlem for familie-området. Et område, der er tungt, når hun selv skal sætte ord på:

- Det bliver ikke nogen nem opgave at få det hele til at hænge sammen. Familie-området er stort og et tungt område. Men jeg er gået til valg på at få etableret en velfærdsstat, som vi alle kan leve med, og det er det, jeg vil arbejde henimod. Jeg kan dog ikke lave nogle hokuspokus-løsninger, så der allerede vil være resultater, der kan ses i morgen, siger Maliina Abelsen.

Derfor bliver hendes første opgave at få etableret et godt samarbejde med kommunernes socialforvaltninger, og etatens egne embedsmænd:

- Familieområdet griber ind i så mange instanser, så det gælder om at få et godt samarbejde igang. Familieområdet må tages i småbidder, men der hvor jeg gerne vil sætte ind først er på børn og unge-området.

LÆS ARTIKEL: Grønlands ni nye landsstyremedlemmer

Læs mere i Sermitsiaq nummer 24

Powered by Labrador CMS