Maliina Abelsen tilbage fra barsel

Naalakkersuisoq for sociale anliggender Maliina Abelsen er igen på sit kontor den 9. september.

Maliina Abelsen genoptager sit arbejde i naalakkersuisut den 9. september. Ass. Jørgen Chemnitz
Offentliggjort

Efter veloverstået barsel genoptager medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anlig-gender Maliina Abelsen arbejdet den 9. september 2009, hvor hun deltager i konferencen ”Et børnehus i Grønland?”, som Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv, ICYC, Red Barnet og Børne- og Ungeorganisationen Nanu arrangerer i Katuaq den 9.-10. september.

LÆS ARTIKEL: Maliina fik en datter

Børnehus-modellen benyttes bl.a. i Island i forbindelse med behandlingen af sek-suelt misbrugte børn. Og da netop bedre behandlingstilbud til disse børn er et om-råde, Maliina Abelsen prioriterer meget højt, ser hun frem til at deltage i konferen-cen.

Samtidig håber Maliina Abelsen, at konferencen vil bidrage til et øget samarbejde mellem Departementet for Sociale Anliggender og lokale frivillige organisationer.

Powered by Labrador CMS