Maliina Abelsen med en livslang interesse for USA:
Lad os minde amerikanerne om de gode tider

Med en livslang interesse for USA er Maliina Abelsen, 50 år, trist og ærgerlig over det iskolde forhold mellem Grønland og vor amerikanske nabo.

– Vort forhold til USA går meget længere tilbage end den aktuelle krise, og jeg er personligt formet af den fælles historie, siger Maliina Abelsen til Sermitsiaq.

Hendes farfar er en ukendt amerikansk soldat, som gjorde tjeneste på luftbasen i Narsarsuaq under 2. verdenskrig. Som 16-årig rejste hun til USA som udvekslingsstudent i et år. Som embedsmand i Udenrigsdirektoratet var hun ansvarlig for Joint Committee-samarbejdet mellem Danmark, Grønland og USA. Som medlem af Naalakkersuisut og vigtige bestyrelser var det en naturlig del af arbejdet at dyrke de amerikanske relationer.

Men i de seneste år er vinden vendt.

Naturinstituttet Pingortitaleriffik og universitetet Ilisimatusarfik stopper samarbejdet med amerikanske forskere med henvisning til den geopolitiske situation. Donald Trump fremturer med både direkte og skjulte trusler, senest med en poster, hvor præsidenten skuler ondt efter Tasiilaq med teksten »Hello Greenland«. Og alt imens forsøger en high level working group i Washington at nedkøle den ophedede stemning.

 En tæt ven og allieret

Maliina Abelsen siger utvetydigt fra overfor den amerikanske aggression. Det skete blandt andet på TV-kanalen »60 minutes«, hvor hun kalder Donald Trumps krav på Grønland one way or the other for helt uacceptabelt og respektløs overfor den grønlandske befolkning.

– Jeg er ked af det, som sker i netop disse år, og jeg forsøger at fortælle amerikanerne en anden historie om Grønland end den, som bliver fortalt i USA, siger Maliina Abelsen.

Og det er værd at huske, at sådan har det ikke altid været.

– Vi har vel altid ment, at amerikanerne var lidt for meget, men vi har haft et godt og tillidsfuld forhold til dem. Det er blevet ødelagt i de seneste år, hvor tillid er afløst af frygt. Det bliver svært, men nødvendigt at genopbygge tilliden i de kommende år, for USA og Grønland har brug for hinanden, siger Maliina Abelsen.

I forskellige roller har hun budt velkommen til politiske sværvægtere som Colin Powell, Hillary Clinton og Nancy Pelosi og til flere amerikanske ambassadører i Danmark.

– Det skete i en tid, hvor USA var en tæt ven og allieret uden trang eller behov for at overtage Grønland. Lad os minde USA om den tid. Igen og igen, opfordrer Maliina Abelsen.

Ambassadør James P. Cain (2005-09) gav hende et diplom som bevis på hendes særlige indsats for samarbejdet mellem Danmark, Grønland og USA.

– Det var jeg stolt af, og trods den aktuelle krise er jeg stadig stolt af denne anerkendelse.

Der ligger guld på museet

Det handler ikke om at acceptere det amerikanske pres, men om at forstå baggrunden for den aktuelle geopolitiske situation. USA og Grønland har en fælles historie, som går mange år tilbage.

Ved starten af 2. Verdenskrig blev forbindelsen til Danmark afbrudt, og amerikanerne rykkende ind i Grønland med petroleumslamper, swingmusik og tyggegummi. Grønland blev forvandlet for evigt, og efter krigen var det ikke muligt at vende tilbage til den lukkede koloni fra 1721.

Maliina Abelsen besøgte forleden museet i Narsarsuaq, hvor samlingerne dokumenterer amerikanernes tilstedeværelse fra det første spadestik til luftbanen Bluie West One, som blev taget i sommeren 1941.

– Det er fascinerende at se hvor stort et anlægsarbejde med lufthavn, skole, kirke og hospital, der blev igangsat for 85 år siden. Samtidig er det bekymrende at se, at vi begynder at glemme i hvor høj grad, at amerikanerne egentligt har været til stede i Grønland. Bekymrende, fordi vi må kende vor fælles historie, hvis vi vil forstå den geopolitiske situation i dag. Vi afviser kategorisk det amerikanernes krav på Grønland, men ønsket om ejerskab kommer jo ikke ud af ingenting, siger Maliina Abelsen.

Fremtiden for museet i Narsarsuaq er usikker i en tid, hvor lufthavnen er reduceret til et heliport.

– Der ligger historisk guld på museet, og en lukning vil være en katastrofe for forståelsen af vor historie og den aktuelle geopolitiske krise, siger Maliina Abelsen.

Hun har rakt ud til Kommune Kujalleq og det amerikanske konsulat i Nuuk om museets fremtid, som fortsat er yderst kritisk.