Mærkbart fald af anmeldelser af seksualforbrydelser

Den tydeligste forskel fra de seneste års statistikker fra politiet er, at der er sket et mindre fald i antallet af anmeldte seksualforbrydelser. Politiet fortsætter fokus på seksuelle overgreb mod børn.

Der er sket et mærkbart fald af anmeldelser af seksuelle overgreb mod børn og unge. Der kan være flere grunde.
Offentliggjort

Grønlands Politi har modtaget i alt 643 anmeldelser på seksualforbrydelser i 2021.

Af de anmeldelser drejer 249 sager om seksuelle overgreb på børn og unge under 15 år.

Selvom tallene er voldsomme, så er det faktisk et fald i anmeldelser, når det kommer til seksualforbrydelser, lyder det i politiets årsstatistik.

I 2020 modtog Grønlands Politi samlet 748 anmeldelser på seksualforbrydelser. Af dem omhandler 338 af sagerne om seksuelle overgreb på børn og unge under 15 år.

Et fald på anmeldelsestal af seksualforbrydelser er ikke nødvendigvis et tegn på, at der er færre, der begår seksualforbrydelser. Det høje anmeldelsestal i 2020 kan være tegn på, at politiets kampagne mod seksualforbrydelser mod børn og unge kan have en indvirkning på borgernes anmeldelser, skriver politiet.

Fokus har indvirkning

- Grønlands Politis absolutte hovedfokus er på seksuelle overgreb mod børn og unge. I 2021 blev der anmeldt 249 overgreb, hvilket er et fald i forhold til 2020, hvor der blev anmeldt 338 overgreb mod børn og unge under 15 år, skriver politiet og fortsætter:

- Årsagen til dette fald kan ikke entydigt forklares, men det fokus, der har været på overgreb bredt i samfundet de seneste år har uden tvivl haft en indvirkning. Dette kan således være forklaringen på den stigning i anmeldelsestallet vi har set op til 2020, hvor en del ældre sager er blevet anmeldt, skriver politiet.

Samfundsproblem

Grønlands Politi oplevede en stigning af anmeldelsestallet fra 559 anmeldelser om seksualforbrydelser i 2019 til hele 748 anmeldelser om seksualforbrydelser i 2020.

- Da antallet af uanmeldte ældre forhold derved bliver mindre, er det naturligt, at dette slår igennem i det samlede anmeldelsestal, som derfor er faldet en anelse i 2021.

Politimester Bjørn Tegner Bay mener, det fortsat er alvorligt, at tallene stadig ligger så højt.

- Desværre er seksualforbrydelser mod børn stadigvæk er et meget stort samfundsproblem, og derfor vil Grønlands Politi fortsat i 2022 have stort fokus på forebyggelse og opklaring af denne type kriminalitet, siger politimester Bjørn Tegner Bay i en pressemeddelelse.

Grønland ligger fortsat højt på listen, når det kommer til seksualforbrydelser i forhold til indbyggertallene. I Grønland er der ligger antallet på anmeldelser af seksuelle overgreb på 11,4 anmeldelser per 100.000 indbyggere. I Danmark og Færøerne ligger tallet på 1,4 anmeldelser per 100.000 indbyggere.

Powered by Labrador CMS