Lynge: Få ord kan ødelægge mennesker

Samfundet skal være bedre til at beskytte den enkelte borger mod løgnagtige beskyldninger. Derfor kan der være en lovændring på vej – som et værn mod injurier på internettet.

Steen Lynge håber, at en lovændring finder flertal, så det fremover bliver politiets opgave at forfølge sager, hvor en person er udsat for bagvaskelse og løgnagtige beskyldninger.
Offentliggjort

Når en person udsættes for bagvaskelse og løgnagtige beskyldninger, kan det få store og til tider uoprettelige konsekvenser for den pågældende.

Sådan lyder det fra Demokraternes Steen Lynge. som avisen AG har interviewet.

- Det kan skade den pågældendes jobmuligheder eller muligheder for at drive en virksomhed. Det kan ødelægge ægteskab eller parforhold og skade relationerne til venner, bekendte og kolleger, opsummerer Steen Lynge.

Han mener, at problemet er hastigt stigende på grund af den lette adgang til at fremsætte injurier og fornærmelser via sociale medier og andre platforme på internettet.

Håber på lovændring

På Efterårssamlingen vil Steen Lynge bringe spørgsmålet op. Hans håb er, at der vil kunne findes et flertal for at få ændret reglerne på området, så det frem over bliver politiets opgave at bringe folk for retten, der misbruger internettet som en offentlig gabestok i stedet for som nu, hvor man selv skal stævne den person, som har krænket én.

Læs hele interviewet med Steen Lynge i avisen AG, som også har en leder om emnet. Få adgang til avisen herunder:

Powered by Labrador CMS