DMI: Stormfuldt vejr rykker mod øst

Først var det Sydgrønland, nu er der også stormvarsel for Tasiilaq fra tirsdag til onsdag.

Offentliggjort

Helligtrekongersdag 6. januar byder på stærk blæst flere steder i landet. 

En storm er kommet til Sydgrønland, og nu melder DMI også kategori 2-stormvarsel for Tasiilaq fra tirsdag aften. 

Varsel for Tasiilaq gælder fra tirsdag 20.00 til onsdag 13.00. 

DMI forventer storm 25-28 m/s fra øst med vindstød af orkanstyrke 33-35 m/s.

Der var allerede stormvarsler 6. januar gældende for Kujalleq (indtil klokken 13.00) og Paamiut (indtil klokken 18.00). 

I øvrigt er Danmark ramt af usædvanligt vintervejr. DMI forventer, at en snestorm vil ramme de nordlige dele af Jylland i løbet af onsdag. 

Powered by Labrador CMS