Løsgænger vil fremme den grønlandske selvforståelse

Max Madsen stiller op til Inatsisartut-valget uden et parti i ryggen og vil sætte fokus på den moderne grønlandske selvforståelse.

På billedet ses arkivfoto af Max Madsen
Offentliggjort

- Det er ikke længere nok at identificere os som grønlændere eller Inuit, fordi de præmisser og værdier Inuit identificeres med ikke længere er gældende.

Det mener Max Madsen, der stiller op til Inatsisartut som løsgænger.

Ifølge ham er alle partierne og tilhørende mandater skolet og agerer efter danske normer og præmisser.

Moderne selvforståelse

- De er repræsentative for dansk tankesæt og tankemønstre, som ikke komplementere Grønlands selvforståelse.

- Derfor skal vi rette fokus på en moderne selvforståelse, som er repræsentativ. En moderne selvforståelse og tilhørende værdier skal leves ud, før vi kan definere dem og tage ved lære af dem. Det er det vi skal/kan gøre ved et italesættende mandat, ved at underminere den betroede magt, vi har for vane at tildele partierne, fremhæver Max Madsen.

Nej til uran og magtmisbrug

Han går til valg på at sige nej til uran, og han vil prioritere at vidensniveauet i landet højnes, velfærd blandt børn og unges udvikling skal prioriteres.

Max Madsen mener at midlerne skal komme fra politikernes egne lommer og fra Danmark.

- Vi skal i første omgang hente ressourcer fra partistøtte, unødvendige iværksatte tiltag som en forfatningskommission, og fordi vi befinder os i et rigsfællesskab skal vi anvende ressourcer fra Danmark.

Og så skal det i øvrigt være slut med magtmisbrug, mener han.

- Magt misbruges af politikerne med tiltag hen over hovedet på befolkningen, og de nyder godt af det. Befolkningen må indse, at præmisserne for magtbrug skal vendes således at befolkningen anvender magt(stemmesedlen) overfor politikerne for derefter, at partierne samarbejder således incitamenter til fælles forståelser og tilgange kan realiseres, lyder det fra Max Madsen.

Han har stillet op til Inatsisartut flere gange, også som enkelt kandidat. I 2014 fik han 13 personlige stemmer, ni i 2013 samt syv i 2009.

Powered by Labrador CMS