Livet på fangstpladsen på skoleskemaet

Et nyt læringsmål skal på i alle trinene i Nanortaliks skole. Læringsmålet er blandt andet at lære eleverne om, hvornår storisen kommer med klapmydser.

Foto: Mari S. Abelsen
Foto: Mari S. Abelsen
Foto: Mari S. Abelsen
Foto: Mari S. Abelsen
Foto: Mari S. Abelsen
Offentliggjort

3.a i Nanortalik fik mere viden om storisen, klapmydser og det at have en respektfuld tilgang til naturen under deres opdagelsestur til fangststedet, Kangeq. De lærte noget om livet på fangstpladserne og det at være ude i naturen.

Hvad er traditionen bag klapmydsesæson?

Der er højsæson for klapmydsespæk og tørret kød ved Nanortalik, når storisen kommer forbi den sydligste by i maj / juni måned. Traditioner under ophold på fangstpladser og vinterforråd var noget børn ville lære noget mere af.

- Børnene har været på fangstpladsen i nogle timer. En fanger fortalte lidt om klapmydser og vinterforråd. Vi har planer om, at gøre det hvert år for alle trinene. På den første tur lærte vi, at vi skal have en fanger klar ude et sted på fangststederne. Traditionerne på fangstpladserne er forskellige, siger ledende skoleinspektør, Vivi Kleist til Sermitsiaq.AG.

Forældre foreslog læringsmålet

Forældrerepræsentanterne på Nanortalik Skole kom med forslaget om læringsmålet om fangsttraditioner for at bevare kulturen i den sydligste by.

- Vi er stolte af, at kunne opnå læringsmålet på skolen. Vi havde et kursus omkring dét at sidde i skolebestyrelsen. I den anledning arbejdede vi for, at lade børnene blive undervist i, ophold på fangststederne og vinterforråd, siger formand for skolebestyrelsen i Nanortalik Skole, Augustinus Augustinussen.

Projektet har været igennem Skole- Daginstitutions- og Innovationsudvalget og efterfølgende godkendt af kommunalbestyrelsen.

Powered by Labrador CMS