Ligfund: Måske er det forsvundne Gudrun

To personer på gåtur opdagede pludseligt et lig i Storesøen i Qaqortoq. Måske er der tale om den forsvundne Gudrun Sanimuinak, der forsvandt i november 2017, oplyser politiet.

Tasersuaq, Qaqortoq
Her ses Storesøen i Qaqortoq, hvor man lørdag fandt liget af en kvinde.
Offentliggjort

Hvad der lignede et lig, var et lig, som flød i vandkanten ved Storesøen i Qaqortoq. Det uhyggelige fund blev observeret af to personer på en spadserertur og politiet blev straks alarmeret lørdag kl. 13.21.

Politiet rykkede ud til stedet og kunne konstatere, at der var tale om liget af en yngre kvinde, der tydeligt havde ligget i vandet gennem en længere periode, oplyses det en i en pressemeddelelse fra politiet.

Intet tyder på noget kriminelt

Ambulance og brandvæsen blev rekvireret og liget blev bjærget op af vandet. Der var ikke noget på findestedet eller på liget, der umiddelbart tyder på, at den afdøde har været udsat for en kriminel handling. Den afdøde var fuldt påklædt med undtagelse af sko, oplyser politiet.

Ud fra det umiddelbare udseende, påklædning, højde mv. tyder alt på, at der er tale om den unge kvinde Gudrun Sanimuinak, der forsvandt midt i november 2017 i Qaqortoq. Begge Gudrun Sanimuinaks sko blev dengang fundet ved bredden af Storesøen.

Familie underrettet

Familien til den savnede Gudrun Sanimuinak er underrettet om fundet af en død kvinde i Storesøen i Qaqortoq og om, at politiet formoder, at der er tale om Gudrun Sanimuinak.

Politiet er gået i gang med at fastslkå den nøjagtige identitet på den afdøde, og der skal foretages ligsyn og obduktion for med sikkerhed, at bekræfte politiets antagelse om, at der ikke er tale om et kriminelt forhold, fremgår af politiets meddelselse til offentligheden.

Powered by Labrador CMS