Meningsmålingen viser, at 53 procent af aldersgruppen over
65, og 38 procent af aldersgruppen mellem 50-64 tillægger kongefamilien stor betydning.
Det overraske ikke mangeårig toppolitiker Lars-Emil Johansen:
Meningsmålingen viser, at 53 procent af aldersgruppen over
65, og 38 procent af aldersgruppen mellem 50-64 tillægger kongefamilien stor betydning.
Det overraske ikke mangeårig toppolitiker Lars-Emil Johansen:
LARS-EMIL JOHANSEN
Lars-Emil Johansen er en grønlandsk lærer og politiker; søn
af Elisabeth Johansen.
Johansen blev valgt til Grønlands Landsråd i 1971 og sad i
Folketinget 1973-1979. Han var medstifter af partiet Siumut i 1977, blev
partisekretær i 1977, næstformand i 1978 og formand i 1988. Desuden var han
medlem af Hjemmestyrekommissionen 1975-1979 og valgt til Grønlands Landsting
samt medlem af det første landsstyre efter hjemmestyrets indførelse i 1979. Han
sad i Landsstyret frem til 1986, og blev, efter at have overtaget posten som
partiformand fra Jonathan Motzfeldt, valgt til landsstyreformand i 1991.
- Danmarks Nationalleksikon
- Den ældre generation er næsten betingelsesløst glade for
det danske kongehus og tilknytningen til Danmark, siger Lars-Emil Johansen om
det høje procenttal og forklarer at kongefamilien indtil videre har været vellidte, når de kom på besøg i Grønland.
For 29-årige Ingrid Schmidt er situationen en anden, og tillægger ikke kongefamilien nogen personlig betydning, fortæller hun:
- Efter min forståelse er den ældre grønlandske generation
manipuleret til at værdsætte kongefamilien og tilknytningen til Danmark. Jeg
siger manipulation på grund af de politiske skandaler, der er kommet frem i det
sidste: det med blandt andet kryolit- og spiralsagen, siger Ingrid Schmidt om
tallene.
INGRID SCHMIDT
Ingrid Schmidt er en 29-årig kvinde, finansøkonomistuderende af grønlandsk afstamning. Hun har indtil nu ikke fremtrådt som en offentlig person.
Grønland tager ikke afstand fra kongehuset
Kun 18 procent af aldersgruppen 18-34 tillægger
kongefamilien stor personlig betydning.
Lars-Emil Johansen tror ikke, at
Grønland tager afstand fra kongehuset, men at det er den stigende
selvstændighedsbevidsthed i Grønland, der gør, at grønlændere tillægger
kongefamilien mindre betydning.
KONSTUTUTIONELT MONARKI
Konstitutionelt monarki er en politisk styreform, hvor regentens magt er begrænset og defineret i en forfatning, og hvor den udøves gennem ministre, som påtager sig ansvaret for magtudøvelsen.
- Danmarks Nationalleksikon
- Vi kan jo ikke blive ved med at beholde vores
glansbilledeagtige holdning over for et andet lands regent, som vi ikke selv
har valgt.
- Jeg ved godt, at regenten ikke er valgt, men Danmark har valgt at
have den styreform: Konstitutionelt monarki. Men det er noget, vi har arvet fra
danskerne, og det er ikke noget, som vi frivilligt har tilvalgt, uddyber
Lars-Emil Johansen.
Vi unge, kender ikke til kongefamiliens roller
Ingrid Schmidt siger, at hun ikke kender til kongefamiliens rolle og mener, at der ikke informeres nok
om kongefamilien, til at unge grønlændere kan tillægge kongefamilien
betydning.
- Jeg ved ikke, hvad deres roller er. Hvis jeg vidste, hvad deres roller var, kunne det være, at jeg tillagde kongefamilien større betydning til, siger Ingrid.
Ulighed forringer grønlændernes forhold til Kongefamilien
Lars-Emil Johansen vurderer, at ligestillingsforhold mellem Danmark og Grønland spiller en rolle i den måde kongefamilien anses på i Grønland.
- Man
er ikke ligestillet standardmæssigt, man er ikke ligestillet økonomisk, man er
ikke ligestillet på sundhedsvæsenets område, eksempelvis.
- Jeg tror, at Danmark
og Grønland må se i øjnene, at man ikke kan blive ved med at have den illusion,
at der er en ligestilling mellem Danmark og Grønland, afslutter Lars-Emil Johansen.