Inatsisartut-bygning
Lars-Emil fortryder graffiti
Formanden for Inatsisartut beklager flere dele i pjece om ny parlamentsbygning
I midten af den historisk store parlamentsbygning-demonstration i Nuuk i weekenden gik en kvinde i en rød jakke. I sin venstre hånd knugede hun sin søns hånd. I sin højre hånd holdt hun et papskilt med store, sorte blokbogstaver. Budskabet var entydigt.
'Vores børn er vigtigere end Lars-Emil!'
Formanden for Inatsisartut er i det hele taget kommet til at indtage en større hovedrolle i parlamentsbyggeriet, end han bryder sig om. En del af virakken knytter sig til Bureau for Inatsisartuts husstandsomdelte pjece om de tre mulige placeringer for en 190 millioner kroner dyr ny parlamentsbygning.
Konfronteret med kritikken erkender Lars-Emil Johansen, at dele af pjecen burde være udformet anderledes.
Læs i Sermitsiaq om, hvad det er, som formanden for Inatsisartut beklager. Og læs hans forklaring på, hvordan det kunne ske, at der havnede sort graffiti og en sort smiley på modellen af Inatsisartut-bygningen på Arsiffiks Plads i bymidten - en placering som Bureau for Inatsisartut tilfældigvis fraråder.
Du kan købe avisen her: