Landsstyret tøver i fattigdomsspørgsmål

Der er ikke behov for flere undersøgelser, der skal dokumentere fattigdom i Grønland. Det vi har brug for, er viden om den sociale ulighed i samfundet, mener Inuit Ataqatigiit og Demokraterne.

De to oppositionspartier fremsatte derfor forslag under efterårssamlingen, der vedrørte fattigdomsgrænser.

I udgangspunktet afviste landsstyret Demokraternes forslag, der gik direkte på at pålægge landsstyret at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Grønland.

Heroverfor stod IA's forslag, som i første omgang ville pålægge landsstyret at undersøge, hvordan og efter hvilke kriterier, der kan fastlægges fattigdomskriterier i Grønland.

Landsstyret ville godt sluge IAs forslag. Dog ikke uden forbehold:

– Men samtidig er det vores vurdering, at det tids- og ressourcemæssigt ikke vil være forsvarligt at lægge sig fast på, hvornår et sådant arbejde kan igangsættes og realiseres, sagde det nyudnævnte landsstyremedlem for familier, Naja Petersen, Atassut, da landstinget behandlede forslagene den 12. november sidste år.

Hendes partifæller var ligeledes skeptiske overfor især Demokraternes forslag:

– Vi har fra Atassut meget svært ved at se hvilke fordele, der skulle være ved at man eventuelt skulle begynde at bruge en fattigdomsgrænse som sagsbehandlingsværktøj til at løse sociale opgaver, lød det fra ordfører Emilie Olsen.

Takket være Siumuts landstingsgruppe blev begge forslag imidlertid sendt til behandling i familieudvalget og skal derfor behandles af landstinget under forårssamlingen i år.

Løser ikke alt

Det er imidlertid farligt at tro, at fattigdomsgrænser i sig selv vil løse problematikken, advarer sociolog Maliina Abelsen.

– Fattigdomsgrænser er svære at arbejde med. Det kan hurtigt komme til kun at handle om kroner og ører, men fattigdom er for eksempel også adgang til uddannelse og viden om sundhed, siger Maliina Abelsen, der er ledende arbejder i MIPI, Videnscenter for Børn og Unge.

Hun peger på, at man er nødt til at se på skellene mellem rig og fattig og årsagerne bag.

– Vi må have en grundig diskussion af hvorfor skellene vokser i stedet for at uddele børnechecks, som mest af alt virker som »plasterpolitik«, siger Maliina Abelsen.