Landsmøde skal diskutere råstoffer: Erik Jensen begraver Siumuts uranpolitik

Hvis partiets generalforsamling genvælger den nuværende formand, vil uranloven og den samlede råstoflovgivning ikke føre til strid i koalitionen med IA. Jensen holder fast i koalitionsaftalen, selv om Siumut principielt accepterer uranudvinding. Uvist hvad partiets to andre formandskandidater ønsker.

Uranspørgsmålet har altid været kontroversielt. I april var mange borgere på gaden for at protestere mod, at et spinkelt flertal i Inatsisartut sagde ja til, at Grønland kan bryde uran. En beslutning, der senere blev ændret med den nuværende koalition.

”I forbindelse med udvinding af sjældne jordarter skal der være mulighed for at producere uran som biprodukt”.

Så klart formulerer Siumut partiets holdning til det omdiskuterede uranspørgsmål i dokumentet ”Et Selvbærende Grønland” – Siumuts politiske mål for perioden 2020-2023.

Det skriver avisen AG.

Men da Siumut i 2022 gik i koalition med IA var prisen blandt andet et nødvendigt knæfald for IA’s politiske kurs på råstofområdet. Miner med uran og udvinding af fossile brændstoffer som olie er ikke en del af IA’s politik.

Men selv om råstofområdet og frem for alt spørgsmålet om uran og fossile brændstoffer på papiret ligner klare brudflader mellem de to koalitionspartier, bliver principperne overtrumfet af realpolitik. Og hvis Erik Jensen genvælges som formand for Siumut på generalforsamlingen i juli, agter han at fortsætte den pragmatiske linje, der har karakteriseret partiets arbejde i Naalakkersuisut og Inatsisartuit i den forløbne valgperiode.

- Det betyder, at koalitionsaftalen fortsætter uændret, understreger Erik Jensen overfor AG.

- Siumut er et ansvarligt parti, og vi holder fast i koalitionsaftalen med IA. Alt andet vil være en uansvarlig zigzag-kurs, som befolkningen ikke kan være tjent med, og som samtidig sender et uheldigt signal til omverdenen, påpeger han.

Læs hele artiklen i seneste udgave af AG. Du får adgang her:

Powered by Labrador CMS