Landslæge om sundhedstjek: Hvordan skal vi bruge ressourcerne?

Sundhedstjek til alle over 50 år er langt nede på prioriteringslisten hos Landslægeembedet.

Landslægen forstår ønsket om etsundhedstjek for borgere over 50år, men understreger samtidig, atdet er urealistisk, da det vil tage

Et tilbud om et generelt sundhedstjek til alle borgere over 50 år, står ikke øverst på prioriteringslisten hos Landslægeembedet. Det slår landslæge Henrik L. Hansen fast.

Det skriver avisen AG.

Erik Olsen, som du kan læse mere om i denne uges Inuit, foreslog i sidste uges AG, at der bliver oprettet et tilbud om sundhedstjek for alle borgere i Grønland over 50 år.

- Skal vi bruge vores sparsomme ressourcer til at undersøge raske mennesker eller skal vi bruge vores ressourcer på de mennesker, der rent faktisk er syge, lyder det fra landslæge Henrik L. Hansen.

Udover ressourcer, er der også hele spørgsmålet om risiko. Ved enhver form for screening må bivirkninger overvejes. For eksempel kan en relativt simpel kikkertundersøgelse i meget sjældne tilfælde ende med døden.

- Ligesom at man kan dø af en simpel operation, så kan man også dø af, at få lavet en kikkertundersøgelse, det skal man også tage med i betragtningerne, siger landslægen og uddyber:

- Der kan gå hul på tarmen. Det kan man godt gøre noget ved, men der er dødsfald hvert år i Danmark, som en konsekvens af en kikkertundersøgelse, så det er ikke en fuldstændig ligegyldig undersøgelse, siger han.

Læs hele historien i denne uges AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS