Landskassen tjener 54 millioner på hævet pensionsalder
Jess Svane mener, at man bør tage højde for at folk nedslides af hårdt arbejde
Det vil give samlet set 54 millioner kroner ekstra i landskassen, når pensionsalderen hæves til 67 år frem til 2021 det frem går af et svar fra naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S) på et $37-spørgsmål fra Jess Svane (S).
Halvdelen af beløbet, nemlig 27 millioner kroner er allerede blevet hentet hjem, da man 1. januar 2017 hævede pensionsalderen fra 65 til 66 år. Og den anden halvdel af beløbet vil landskassen spare, når alderen bliver hævet til 67 år.
Mange på førtidspension
Jess Svane (S) er tydeligt kritisk overfor planerne om en hævet pensionsalder. Han spørger derfor også ind til, hvad det vil koste at sænke pensionsalderen til 65 år igen.
- Vort Land har en enestående barsk natur og man lever for det meste af havet som indtægtskilde, hvilket ikke mindst går udover vore lemmer, som udsættes for slidtage. Det går også udover øjne, hofter, knæ og mange får gigt som følge heraf, skriver han i begrundelsen til sit spørgsmål.
- Det er jo netop pointen, at årsagen til de relativt særligt mange der i en tidlig alder får førtidspension uden at nærme sig pensionsalderen - og de bliver i øvrigt ikke færre – det er uomtvisteligt et bevis på, at flere mennesker på flere måder, ikke når pensionsalderen fordi de må “have hjælp” for at kunne opretholde deres liv, altså før de bliver gamle.
Ekstra skatteindtægt oven i
Martha Abelsen (S)) oplyser, at de ekstra udgifter til førtidspensioner er regnet ind i besparelsen på de 27 millioner kroner. Den samlede besparelse på alderspension er nemlig på 40 millioner kroner, hvis man hæver pensionsalderen med et år. Men samtidig giver det ekstra udgifter til førtidspensioner på 13 millioner kroner.
Hun fraråder samtidigt, at man sænker pensionsalderen igen.
- I ovenstående beregning for den samlede merudgift er der ikke taget højde for det fald i skatteprovenuet, der kan forventes, hvis borgerne får mulighed for at gå tidligere på alderspension, og dermed trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, skriver hun i sit svar.
- Det betyder at udbuddet af arbejdskraft vil falde, hvilke vil forringe den økonomiske holdbarhed og øge manglen på arbejdskraft i samfundet.
- Supplerende kan det anføres, at der med den nuværende lov om alderspension er åbnet op for, at nedslidte personer ikke tvinges til at blive på arbejdsmarkedet, men har mulighed for at komme på varige ydelser i form af førtidspension eller få dispensation til tidligere alderspension.