Landskassen fattes penge - men vi kan stadig arbejde os ud af det

2025 er, og har været, en meget stor udfordring for den grønlandske økonomi. 

I forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2026, konstateres det at vi er i et stadie, hvor der er opbremsning i økonomien, blandt andet som følger af faldende indtægter fra fiskeriet, afslutningen af de store lufthavnsbyggerier og lavere erhvervsaktivitet generelt. 

Derudover har Naalakkersuisut måttet erkende at flere af de selvstyreejede selskaber ikke har kunnet levere udbetaling af udbytter. Det betyder at Naalakkersuisut måtte nedjustere udbyttet fra selskaberne.

Alt sammen noget som gør ondt på landskassen og dermed landets likviditet. 

Likviditeten bør være omkring 700-800 millioner kroner

Som udgangspunkt bør landskassens likvide midler ligge på omkring 10 procent af de samlede årlige udgifter, hvilket aktuelt er omkring 7-8 milliarder kroner. 

Det betyder at der bør være omkring 700-800 millioner kroner i likvide midler i landskassen, men i slutningen af september var der kun omkring 54 millioner kroner, og det er alarmerende. 

For landet skal have råd til uforudsete udgifter, ligesom der skal være råd til løbende udgifter uden at optage lån ligesom en solid likviditet i sig selv signalerer at landets økonomi er troværdig og stabil.

Vi kan stadig handle os ud af det

Men selvom det er alarmerende, tror Múte Bourup Egede på at landet kan komme ud af krisen:

- Vi er som forudsagt i en økonomisk vanskelig situation ved årets udgang. Men vi kan stadig arbejde os ud af det. Det vil ske igennem de store besparelser, især på det administrative område, hvor vi er i gang med at implementere besparelserne. 

- Derudover er vi i gang med at arbejde for at tilføre flere midler til landskassen og det er vores mål er at det ikke skal gå ud over borgernes økonomi, så der bliver ikke tale om øgede skatter og afgifter.

Men  også flere tilsagn fra især Danmark og EU om økonomisk håndsrækning, blandt andet igennem rammeaftalen med Danmark, vil være med til at stabilisere økonomien.

- Det vil helt sikkert være med til at styrke vores økonomi, siger landets kassemester, Múte Bourup Egede.

Kan blive nødvendigt at søge om lån

Adspurgt om Naalakkersuisut er åbne for at kunne optage lån, hvis det bliver nødvendigt, forklarer Naalakkersuisoq for finanser og skatter, at Naalakkersuisut ikke har planer om at søge og optage lån for nuværende:

- Vi har planer i henhold til finansloven for næste år og de kommende år, vi er i gang med at implementere de nødvendige reformer og aktuelt mener vi at det vil være nok til at tilføre flere midler til landskassen. Men vi kan ikke helt afvise at vi kan blive nødt til at se på hvilke muligheder der ellers er, for at vi kommer op på et forsvarligt niveau igen, men et lån skal kun ske, hvis alle andre muligheder er udtømt, understreger Múte Bourup Egede.

Vi skal være bedre til at tjene penge

Múte Bourup Egede understreger igen at Naalakkersuisut ikke har nogen planer om hverken at øge skatten eller tilføre nye afgifter, ligesom de ikke har planer om at øge de eksisterende afgifter.

- Vi gør alt for at det ikke skal gå ud over borgernes lommer, men vi skal alle være bedre til at tjene penge, på erhvervsområdet og som enkelte borgere. Det gælder om at øge den økonomiske selvforsyningsgrad.

- Når det er sagt, så vil jeg understrege, at der virkelig er mange borgere, der er med til at løfte landet. De er aktive på arbejdsmarkedet og adskillige arbejder frivilligt for at være med til at løfte landets formåen.

LÆS OGSÅ

Nye tal: Forventet landskasseunderskud stiger

- Men der er også borgere, der er i den arbejdsdygtige alder, men som fravælger at tjene penge selv, og dermed lader sig forsørge af det offentlige. Det er også derfor vi har aftalt med kommunerne om at kunne sætte grænser for hvor meget det offentlige skal yde til de der nægter at tage del i arbejdsmarkedet.

Slutteligt illustrerer Naalakkersuisoq for finanser hvilke problemer det skaber, når arbejdsdygtige lader sig forsørge af det offentlige:

- Arbejdsgivere mangler hænder, samtidigt er arbejdsløsheden stigende, vi tilkalder udefrakommende arbejdskraft, og kommunernes økonomi bliver udfordret, midler der bliver brugt til at forsørge arbejdsdygtige borgere betyder at der er mindre ressourcer til at hjælpe borgere der virkeligt har behov for hjælp. 

- Så ja, alle der kan, bør også tage ansvar, og dermed være med til at styrke ikke blot egen økonomi, men i sidste ende også kommunernes og hele landets økonomi.