Lækkede oplysninger fra forsvaret: - Grønland skal fortsat være lavspændingsområde

Det siger naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender om forsvarets planer om milliardinvesteringer i Grønland. Hun henviser til, at forsvarets udkast ikke er blevet behandlet og godkendt på politisk plan, hverken i Grønland eller i Danmark.

Lækkede oplysninger fra Forsvaret får ikke Naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt til at ryste på hænderne: - Tillidsforholdet mellem Naalakkersuisut og den danske regering er intakt og vi har clearet af på hinanden efter at de lækkede oplysninger er kommet frem. Nu gælder det forsvarsforligsforhandlingerne som for Grønlands vedkommende startes umiddelbart efter nytår, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Vivian Motzfeldt (S) understreger, at lækkede oplysninger om forsvarets ønskede investeringer til milliarder af kroner her i Grønland er et udkast, som hverken Naalakkersuisut eller den danske regering har behandlet og godkendt:

- Jeg vil ikke og kan ikke forholde mig til detaljerne i de lækkede oplysninger. De er ikke blevet drøftet og truffet beslutninger om på politisk plan, hverken herhjemme eller i Danmark. Men efter at oplysningerne er kommet frem, har vi fra Naalakkersuisut været i dialog med den danske regering og derfra blev det understreget, at forsvarets udkast ikke er blevet behandlet af den danske regering, så vi fortsætter vores forberedelser til forsvarsforligsforhandlingerne som efter planen begynder i starten af næste år.

Vivian Motzfeldt forsikrer dertil, at hun og forsvarsministeren er i tæt dialog, og at hun regner med at den tætte dialog og samarbejde kan bære den nye udvikling, som den danske regering har iværksat igennem forsvarsinvesteringerne, og at Danmark, i henhold til aftale mellem Danmark og Grønland i sager, hvor Grønland bliver involveret, altid vil sørge for at sikre, at Grønland er ligeværdig part.

Udløser udspil til forhandlinger

Men de lækkede oplysninger har fået Naalakkersuisut og den danske regering til at afstemme aftalerne mellem de to lande. Dertil understreger Vivian Motzfeldt, at den gensidige tillid er intakt, også selvom der er elementer i forsvarets udkast, der kan være i modstrid i forhold til Naalakkersuisuts ønsker og krav til at Grønland fortsat skal være lavspændingsområde:

- Efter de lækkede oplysninger er kommet frem, er den danske regering kommet med et udspil til den første delaftale af forsvarsforliget, og denne er blevet delt ud til Naalakkersuisut, det skete den 22. november, og vi kan fra Naalakkersuisut, på nuværende tidspunkt ikke udtale os om konkrete kommentarer og jeg skal henvise til at der er tale om forhandlinger, hvor der er meget stor fortrolighed i processen, ligesom forhandlingerne kan føre til ændringer af forudsætninger under forhandlingsprocessen, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.AG.

Men Naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt siger også, at der mellem den danske regering og Naalakkersuisut er blevet aftalt, at Danmark selv skal sørge for sine egne interne anliggender, hvor Grønland ikke bliver involveret, men først senere, når forhandlingssager vedrørende Grønland bliver aktuelle, så iværksættes der direkte forhandlinger mellem Grønland og Danmark:

- Vores absolutte ønske og krav dertil er at vores land fortsat forbliver lavspændingsområde. Men det er en balancegang som hele tiden kan blive påvirket af eksterne faktorer, som vi ikke har mulighed for at have direkte indflydelse på, også set i forhold til at vi jo er allieret med NATO, hvor vi kan blive nødt til at rykke os i forhold til de situationer vi står overfor, siger Motzfeldt til Sermitsiaq.AG.

Forsvarsmidler ønskes brugt til udvikling i Grønland

Selvom Vivian Motzfeldt ikke vil forholde sig til Forsvarets udkast, vil hun alligevel gerne røbe, at det er Naalakkersuisuts prioritering, at Grønland, ud over at forblive lavspændingsområde, også sikres midler til udvikling af samfundet igennem investeringerne i forhold til forsvarets opgaveløsninger, og at Naalakkersuisut gerne ser at dette sker igennem tæt samarbejde mellem myndigheder, virksomheder, industri og forskningsinstitutioner samt ved dual use installationer og kapaciteter.

- Hvis vi eksempelvis forestiller os at Forsvaret gerne vil have installeret en stor radar, der skal overvåge vores luft- land og søterritorium, så er det vores forventning at det er lokale virksomheder i landet, der er leverandører og at der dermed bliver anvendt lokale virksomheder og arbejdskraft, i størst mulig omfang. Det er bare et eksempel der skal illustrere hvor vores prioriteringer ligger, siger Vivian Motzfeldt.

Powered by Labrador CMS