Gammel kirkegård får nyt liv

Domprovsten i Midtgrønlands provsti Maannguaq Dalager var den grønlandske præst i Danmark fra 2021 til 2025, hvor hun forestod begravelser på den grønlandske afdeling på Vestre Kirkegård i København.

– Mange grønlændere, bosat i Danmark, bliver begravet i deres eget sogn tæt på familien. Andre ønsker at blive begravet på den historiske kirkegård i København, hvor den første grønlænder blev begravet i 1948, siger Maannguaq Dalager til Sermitsiaq.

– Hvorfor vælger nogle at blive begravet på netop denne kirkegård?

– Jeg tror, at det betyder meget for den afdøde og for familien, at begravelsen foregår på dette lille stykke Grønland i Danmark.

På søndag vender Maannguaq Dalager tilbage til kirkegården, som har gennemgået en tiltrængt forskønnelse til 1,3 millioner kroner. Pengene kommer fra A. P. Møller fonden og statskassen. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz forhandlede en bevilling på plads på den danske finanslov for 2022. Pengene blev brugt til grønlandske salmebøger i danske kirker og en opgradering af den grønlandske afdeling på Vestre Kirkegård.

Kirkegården hører under Midtgrønlands provsti, som betaler Københavns Kommune for drift og vedligeholdelse.

Et sted til minde og fordybelse

Den grønlandske afdeling består af to dele: Det gamle afsnit fra 1952 med et stenmonument, skabt at kunstneren Jan Buhl. Det nye afsnit fra 1970’ere med skulpturen »Qanilaarneq«, skabt i 2018 af kunstneren Bolatta Silis-Høegh med sten fra hver af de daværende fire kommuner.

Landskabsarkitekt Lone van Deurs er drivkraften bag den omfattende forskønnelse i den nye afdeling. Hun har i mange år beskæftiget sig med kirkegårde i Grønland; et arbejde som hun i 2011 beskrev i bogen »Vi går gerne langt for vore døde – Kirkegårde og landskaber i Grønland«.

Anlægsgartner David Petersen i Gadstrup udfører det praktiske arbejde, og han står også for den fortsatte vedligeholdelse.

– Som et typisk element fra en grønlandsk kirkegård har vi opsat en himmelport, der forbinder det nye og gamle afsnit, siger Lone van Deurs til Sermitsiaq.

Himmelporten er lavet af skibstømrer Peter Klint, som er søn af havearkitekt Morten Klint, der udformede anlægsplanen for det gamle afsnit fra 1952. På himmelporten bliver opsat et messingskilt, der fortæller om materialer og sponsorer bag forskønnelsen.

Mineselskabet Lumina, som bryder mineralet anorthosit tæt på Kangerlussuaq, bidrager sammen med rederiet Royal Arctic Line med en tonstung række af hvide sten, alle af forskellig størrelse og form, som omkranser den nye afdeling.

– Stensætningen får afdelingen til at fremstå som et sted, egnet til minde og fordybelse, siger Lone van Deurs.

Mellem anorthosit-stenene satte planteskolen Vegtech i Dragør en række arktiske arter i september, blandt andet timian, stenbræk og høgeurt, som ser ud til at overleve den danske vinter.

– Beplantningen kan være starten på en smuk tradition, hvor rejsende fra Grønland til Danmark tager plantefrø med i lommen, som bliver sået på kirkegården, håber Lone van Deurs.

En lang række grønlændere og danskere med tilknytning til Grønland har fundet deres sidste hvilested på kirkegården. Et ønske om begravelse på den grønlandske afdeling rettes til Midtgrønlands provsti i Nuuk.