- Lad os bekæmpe kriminalitet

Abigael M. Johansen, kandidat til Inatsisartut-valget for Partii Inuit, mener at den hurtige udvikling i samfundet har gjort, at der er nogle, der er efterladt af udviklingen, og derfor er de blevet kriminelle

Abigael M. Johansen, kandidat til Inatsisartut-valget for Partii Inuit, mener at den hurtige udvikling i samfundet har gjort, at der er nogle, der er efterladt af udviklingen, og derfor er de blevet kriminelle. Foto: Facebook
Offentliggjort


- De kriminelle bliver yngre og yngre, i takt med at deres handlinger bliver hårdere og hårdere. Og det er på grund af den hurtige udvikling i samfundet.

Sådan lyder det fra Partii Inuits Abigael M. Johansen, kandidat til Inatsisartut-valget 12. marts.

Partii Inuit-politikeren fremhæver, at levemåden er for europæisk i Grønland, og derfor er der nogle i samfundet, der har det svært, hvorfor de har valgt den kriminelle vej.

Ikke betryggende
- Der er forældre, der bliver nødt til at have to jobs for at overleve. Konsekvenserne for dem er, at de ikke tilbringer tid nok sammen med deres børn, og dermed bliver de kriminelle yngre og yngre. Det rammer vores følelser, og det er ikke betryggende, siger Abigael M. Johansen.

Hun mener, at kriminalitet falder, efterhånden som personer eller familier får råd til at klare sig i hverdagen.

- Når familier ikke længere har økonomiske problemer, vil de tilbringe mere tid sammen med deres børn. Derudover synes jeg, at ungdomsklubberne skal bruges med i forebyggelse af kriminalitet, forklarer Abigael M. Johansen.

Byggeri i hele landet
Partii Inuit-politikeren efterlyser mere byggeri rundt i landet, så der er bedre muligheder for at skabe arbejdspladser - også i yderdistrikterne.

- Naalakkersuisut vil have alle til at flytte til byerne, hvilket er uacceptabelt, lyder det fra Abigael M. Johansen.

Powered by Labrador CMS