Kvinderne bærer Arktis gennem helingen af koloniale indgreb

Inuit Women’s Summit i Sisimiut samlede kvinder, der har mærket konsekvenserne af koloniale indgreb og systemiske uligheder. Alligevel er det dem, der i dag går forrest i helingsprocessen i det arktiske inuitsamfund

CEDAW-komitéen i 2022 vedtog et vigtigt tillæg med anbefalinger, der giver stater tydeligere ansvar for at beskytte og sikre oprindelige kvinders og pigers rettigheder. - Anbefalingerne fra 2022 giver os stærke redskaber, det præciserer, hvordan kvinders og pigers individuelle rettigjheder skal forstås i sammenhæng med vores kollektive rettigheder som folk, og det betyder, at staterne er forpligtet til at handle, siger Sara Olsvig. foto: Oscar Scott Carl
Offentliggjort

Da Sara Olsvig i 2022 blev valgt som international forkvinde for Inuit Circumpolar Council, satte hun sig for at skabe et topmøde for inuitkvinder – så de kunne have et sted, hvor erfaringer og viden om koloniale indgreb, vold, ulighed og heling kunne deles på tværs af Arktis. Det mål blev til virkelighed.

I dagene 27.–29. oktober 2025 samlede ICC over 50 praktikere, vidensbærere og forandringsskabere til det første Inuit Women’s Summit i Sisimiut. Deltagere fra Grønland, Alaska og Canada delte erfaringer, der – trods regionale forskelle – viser de samme mønstre. Kvinder fra Chukotka deltog online til en Chukotka-specifik session under topmødet.

Da Sara Olsvig i 2022 blev valgt som international forkvinde for Inuit Circumpolar Council, satte hun sig for at skabe et topmøde for inuitkvinder – så de kunne have et sted, hvor erfaringer og viden om koloniale indgreb, vold, ulighed og heling kunne deles på tværs af Arktis. Det mål blev til virkelighed.

I dagene 27.–29. oktober 2025 samlede ICC over 50 praktikere, vidensbærere og forandringsskabere til det første Inuit Women’s Summit i Sisimiut. Deltagere fra Grønland, Alaska og Canada delte erfaringer, der – trods regionale forskelle – viser de samme mønstre. Kvinder fra Chukotka deltog online til en Chukotka-specifik session under topmødet.

– Vi vidste, at der var meget, vi havde brug for at tale om.

Krænkelserne mod oprindelige folks kvinder ikke kun er individuelle oplevelser, men kollektive rettighedsbrud, som kræver fælles løsninger. - Det handler om heling og behandling, og for nogle også om “sandhed og forsoning” – at fortælle sandheden set fra oprindelige folk selv, og finde veje videre, siger Sara Olsvig. Foto. Arnajaraq Støvlbæk

Det siger Sara Olsvig, der er tilbage på ICC’s hovedkontor i Nuuk og reflekterer over selve mødet, der udsprang af ICC’s mandat fra generalforsamlingen i 2022 og satte fokus på inuitkvinders rettigheder, forebyggelse af vold samt styrkelse af healing og trivsel baseret på kultur og fællesskab.

– Inuitkvinder er ramt af koloniale politikker på forskellig vis, men mønstrene ligner hinanden. Det var afgørende at mødes og tale åbent om det. Inuitkvinder har båret nogle af de hårdeste konsekvenser, og alligevel er det dem, der driver forandringen og healingen, siger Sara Olsvig.

Ikke enkeltstående episoder

Inuitkvinder på tværs af regionerne bærer på de samme historiske erfaringer med koloniale og systemiske indgreb: spiralsager og reproduktive indgreb uden tydeligt samtykke, juridisk faderløshed, tvangsfjernelser samt tab af sprog og traditionelle helingsmetoder.

– Det her er ikke enkeltstående episoder. Det er koloniale mønstre, som har ramt kvinder hårdest på tværs af Arktis, og som fortsat præger vores samfund, siger Sara Olsvig og fortæller, at en af deltagerne under topmødet havde skrevet sætningen “in every chair a leader”, som hang i lokalet.

– Det var præcis sådan, det var. Hver stol var besat af en kvinde, der bærer sit lokalsamfund og helingen af andre, siger hun.

Staters ansvar at sikre kvinders rettigheder

Et afgørende internationalt spor i helingsarbejdet handler ifølge Sara Olsvig om FN’s syn på oprindelige kvinders rettigheder. 

Hun peger på, at CEDAW-komitéen (FN’s Komité til Afskaffelse af Diskrimination imod Kvinder) i 2022 vedtog et vigtigt tillæg med anbefalinger der peger på staternes ansvar for specifikt at beskytte og sikre oprindelige kvinders og pigers rettigheder.

– Anbefalingerne fra 2022 giver os stærke redskaber. De præciserer, hvordan kvinders og pigers individuelle rettigheder hænger sammen med folkenes kollektive rettigheder, og at staterne er forpligtet til at handle på den baggrund, siger Sara Olsvig.

Hun understreger, at krænkelser mod oprindelige folks kvinder ikke kun er individuelle oplevelser, men kollektive rettighedsbrud, som kræver gennemgribende løsninger.

– Det handler om heling og behandling – og for nogle også om sandhed og forsoning: at sikre processerne for belysning af sandheden set fra de folk som har været koloniseret , og finde veje videre, siger hun.

Mamisaaneq – heling i en inuitforståelse

Det centrale tema i Sisimiut var behovet for heling – mamisaaneq – på inuitpræmisser.

– Vi har stærke metoder som vi lærer på de uddannelser som er tilgængelige, og det er godt, siger Sara Olsvig om uddannelse og praksis i Grønland. – Men vi mangler at få vores egne kulturelle værdier ind i behandlingssystemet – sproget, kulturen, relationerne og fællesskabet – alt det, der traditionelt har båret os, forklarer hun.

Erfaringer fra Alaska og Canada viste, at kulturelt forankrede helingsmodeller spiller en aktiv rolle i socialt arbejde, terapi og traumebehandling.

Et af dilemmaerne handler om fødsler, hvor mange kvinder i dag må rejse langt væk fra hjem og familie.

– Det udfordrer vores måde at forstå fødsel og fællesskab på. Hvordan bevarer vi de kulturelle værdier, når vi rejser langt for at følge sundhedsvæsenets regler, der er skabt for at forebygge dødsfald og sikre sundhed? Hvordan finder vi balancen? siger Sara Olsvig og påpeger, at sådanne dilemmaer går igen i hele Arktis.

ICC’s internationale formandskab

Under ICC’s internationale formandskab, som Grønland har varetaget siden 2022, er organisationen vokset markant. I dag har ICC 10 ansatte, der arbejder på projekter finansieret gennem en kombination af bevillinger fra Inatsisartut, Folketingets finanslov og flere fonde.

Projekterne tager afsæt i ICC’s generalforsamlings erklæring, hvor temaer som havforvaltning, fangst og sikkerhed, fødevaresuverænitet, sprog og trivsel, sundhed, infrastrukturmangel og unges rettigheder udgør kernen i arbejdet.

– Vores organisation står stærkere nu end i 2022, og det har været mit mål, at arbejdet kan fortsætte stabilt, også når formandskabet slutter i 2026, siger Sara Olsvig.

Folketingets og Inatsisartuts nylige bevillingsforlængelse og fondenes tilsagn frem mod 2030 betyder, at projekterne kan fortsætte uden afbrydelser. Og arbejdet stopper ikke her. 

- Det her er ikke enkeltståender episoder, det er koloniale mønstre, som har ramt kvinderne hårdest på tværs af arktis, og som også rammer og præger vores samfund, siger Sara Olsvig. Foto: Oscar Scott Carl

Kort efter interviewet er Sara Olsvig allerede på vej til det kommende klimatopmøde, hvor ICC igen deltager som del af sin vedvarende indsats for at sikre, at inuitrettigheder indgår i de globale klimaaftaler.

Borgermøde og ICC’s status til Naalakkersuisut – stater skal genbekræfte rettighederne

Den 4. november 2025 afholdt Naalakkersuisut et borgermøde i Katuaq som led i rigsfællesskabets forberedelse til FN’s eksamination af Kongeriet under Universal Periodic Review (UPR) i 2026. Kort efter summit afleverede ICC Kalaallit Nunaat sin status om oprindelige folks rettigheder som input til processen.

For Sara Olsvig handler statusrapporten især om kvindernes fortællinger fra hele Arktis – men også om statens ansvar.

– FN har gjort det klart, at oprindelige folks rettigheder er en præcisering af eksisterende og allerede bindende menneskerettigheder, siger hun. – Derfor er der ikke noget at diskutere: Stater skal leve op til deres forpligtelser. Grønland og rigsfællesskabet skal vise, at vi tager rettighederne alvorligt – også når det gælder kvinder, slutter Sara Olsvig.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS