Kvinderne bærer Arktis gennem helingen af koloniale indgreb
Inuit Women’s Summit i Sisimiut samlede kvinder, der har mærket konsekvenserne af koloniale indgreb og systemiske uligheder. Alligevel er det dem, der i dag går forrest i helingsprocessen i det arktiske inuitsamfund
CEDAW-komitéen i 2022 vedtog et vigtigt tillæg med anbefalinger, der giver stater tydeligere ansvar for at beskytte og sikre oprindelige kvinders og pigers rettigheder. - Anbefalingerne fra 2022 giver os stærke redskaber, det præciserer, hvordan kvinders og pigers individuelle rettigjheder skal forstås i sammenhæng med vores kollektive rettigheder som folk, og det betyder, at staterne er forpligtet til at handle, siger Sara Olsvig. foto: Oscar Scott CarlOscar Scott Carl
Da Sara Olsvig i 2022 blev valgt som international forkvinde
for Inuit Circumpolar Council, satte hun sig for at skabe et topmøde for
inuitkvinder – så de kunne have et sted, hvor erfaringer og viden om koloniale
indgreb, vold, ulighed og heling kunne deles på tværs af Arktis. Det mål blev
til virkelighed.
I dagene 27.–29. oktober 2025 samlede ICC over 50
praktikere, vidensbærere og forandringsskabere til det første Inuit Women’s
Summit i Sisimiut. Deltagere fra Grønland, Alaska og Canada delte erfaringer,
der – trods regionale forskelle – viser de samme mønstre. Kvinder fra Chukotka
deltog online til en Chukotka-specifik session under topmødet.
Da Sara Olsvig i 2022 blev valgt som international forkvinde
for Inuit Circumpolar Council, satte hun sig for at skabe et topmøde for
inuitkvinder – så de kunne have et sted, hvor erfaringer og viden om koloniale
indgreb, vold, ulighed og heling kunne deles på tværs af Arktis. Det mål blev
til virkelighed.
Annonce
I dagene 27.–29. oktober 2025 samlede ICC over 50
praktikere, vidensbærere og forandringsskabere til det første Inuit Women’s
Summit i Sisimiut. Deltagere fra Grønland, Alaska og Canada delte erfaringer,
der – trods regionale forskelle – viser de samme mønstre. Kvinder fra Chukotka
deltog online til en Chukotka-specifik session under topmødet.
– Vi vidste, at der var meget, vi havde brug for at
tale om.
Krænkelserne mod oprindelige folks kvinder ikke kun er individuelle oplevelser, men kollektive rettighedsbrud, som kræver fælles løsninger. - Det handler om heling og behandling, og for nogle også om “sandhed og forsoning” – at fortælle sandheden set fra oprindelige folk selv, og finde veje videre, siger Sara Olsvig. Foto. Arnajaraq StøvlbækArnajaraq Støvlbæk
Det siger Sara Olsvig, der er tilbage på ICC’s
hovedkontor i Nuuk og reflekterer over selve mødet, der udsprang af ICC’s
mandat fra generalforsamlingen i 2022 og satte fokus på inuitkvinders
rettigheder, forebyggelse af vold samt styrkelse af healing og trivsel baseret
på kultur og fællesskab.
– Inuitkvinder er ramt af koloniale politikker på
forskellig vis, men mønstrene ligner hinanden. Det var afgørende at mødes og
tale åbent om det. Inuitkvinder har båret nogle af de hårdeste konsekvenser, og
alligevel er det dem, der driver forandringen og healingen, siger Sara Olsvig.
Ikke
enkeltstående episoder
Inuitkvinder på tværs af regionerne bærer på de samme
historiske erfaringer med koloniale og systemiske indgreb: spiralsager og
reproduktive indgreb uden tydeligt samtykke, juridisk faderløshed,
tvangsfjernelser samt tab af sprog og traditionelle helingsmetoder.
– Det her er ikke enkeltstående episoder. Det er
koloniale mønstre, som har ramt kvinder hårdest på tværs af Arktis, og som
fortsat præger vores samfund, siger Sara Olsvig og fortæller, at en af
deltagerne under topmødet havde skrevet sætningen “in every chair a leader”,
som hang i lokalet.
– Det var præcis sådan, det var. Hver stol var besat
af en kvinde, der bærer sit lokalsamfund og helingen af andre, siger hun.
Staters ansvar
at sikre kvinders rettigheder
Et afgørende internationalt spor i helingsarbejdet
handler ifølge Sara Olsvig om FN’s syn på oprindelige kvinders rettigheder.
Hun
peger på, at CEDAW-komitéen (FN’s Komité til Afskaffelse af Diskrimination imod
Kvinder) i 2022 vedtog et vigtigt tillæg med anbefalinger der peger på staternes
ansvar for specifikt at beskytte og sikre oprindelige kvinders og pigers
rettigheder.
– Anbefalingerne fra 2022 giver os stærke redskaber.
De præciserer, hvordan kvinders og pigers individuelle rettigheder hænger
sammen med folkenes kollektive rettigheder, og at staterne er forpligtet til at
handle på den baggrund, siger Sara Olsvig.
Hun understreger, at krænkelser mod oprindelige folks kvinder
ikke kun er individuelle oplevelser, men kollektive rettighedsbrud, som kræver gennemgribende
løsninger.
– Det handler om heling og behandling – og for nogle
også om sandhed og forsoning: at sikre processerne for belysning af sandheden
set fra de folk som har været koloniseret , og finde veje videre, siger hun.
Mamisaaneq –
heling i en inuitforståelse
Det centrale tema i Sisimiut var behovet for heling – mamisaaneq
– på inuitpræmisser.
– Vi har stærke metoder som vi lærer på de uddannelser
som er tilgængelige, og det er godt, siger Sara Olsvig om uddannelse og praksis
i Grønland.
– Men vi mangler at få vores egne kulturelle værdier ind i behandlingssystemet
– sproget, kulturen, relationerne og fællesskabet – alt det, der traditionelt
har båret os, forklarer hun.
Erfaringer fra Alaska og Canada viste, at kulturelt
forankrede helingsmodeller spiller en aktiv rolle i socialt arbejde, terapi og
traumebehandling.
Et af dilemmaerne handler om fødsler, hvor mange
kvinder i dag må rejse langt væk fra hjem og familie.
– Det udfordrer vores måde at forstå fødsel og
fællesskab på. Hvordan bevarer vi de kulturelle værdier, når vi rejser langt
for at følge sundhedsvæsenets regler, der er skabt for at forebygge dødsfald og
sikre sundhed? Hvordan finder vi balancen? siger Sara Olsvig og påpeger, at
sådanne dilemmaer går igen i hele Arktis.
ICC’s
internationale formandskab
Under ICC’s internationale formandskab, som Grønland
har varetaget siden 2022, er organisationen vokset markant. I dag har ICC 10
ansatte, der arbejder på projekter finansieret gennem en kombination af
bevillinger fra Inatsisartut, Folketingets finanslov og flere fonde.
Projekterne tager afsæt i ICC’s generalforsamlings erklæring,
hvor temaer som havforvaltning, fangst og sikkerhed, fødevaresuverænitet, sprog
og trivsel, sundhed, infrastrukturmangel og unges rettigheder udgør kernen i
arbejdet.
– Vores organisation står stærkere nu end i 2022, og
det har været mit mål, at arbejdet kan fortsætte stabilt, også når
formandskabet slutter i 2026, siger Sara Olsvig.
Folketingets og Inatsisartuts nylige
bevillingsforlængelse og fondenes tilsagn frem mod 2030 betyder, at projekterne
kan fortsætte uden afbrydelser. Og arbejdet stopper ikke her.
- Det her er ikke enkeltståender episoder, det er koloniale mønstre, som har ramt kvinderne hårdest på tværs af arktis, og som også rammer og præger vores samfund, siger Sara Olsvig. Foto: Oscar Scott CarlOscar Scott Carl
Kort efter
interviewet er Sara Olsvig allerede på vej til det kommende klimatopmøde, hvor
ICC igen deltager som del af sin vedvarende indsats for at sikre, at
inuitrettigheder indgår i de globale klimaaftaler.
Borgermøde og
ICC’s status til Naalakkersuisut – stater skal genbekræfte rettighederne
Den 4. november 2025 afholdt Naalakkersuisut et
borgermøde i Katuaq som led i rigsfællesskabets forberedelse til FN’s eksamination
af Kongeriet under Universal Periodic Review (UPR) i 2026. Kort efter summit
afleverede ICC Kalaallit Nunaat sin status om oprindelige folks rettigheder som
input til processen.
For Sara Olsvig handler statusrapporten især om
kvindernes fortællinger fra hele Arktis – men også om statens ansvar.
– FN har gjort det klart, at oprindelige folks
rettigheder er en præcisering af eksisterende og allerede bindende
menneskerettigheder, siger hun.
– Derfor er der ikke noget at diskutere: Stater skal leve op til deres
forpligtelser. Grønland og rigsfællesskabet skal vise, at vi tager
rettighederne alvorligt – også når det gælder kvinder, slutter Sara Olsvig.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.