Kvinde tilbageholdt - nægter at ville dræbe

En 31-årig kvinde har erkendt at have stukket en 45-årig mand på åben gade i Nuuk. Hun afviser, at det var for at dræbe.

Offentliggjort

Onsdag aften blev en 31-årig kvinde anholdt og sigtet for at have stukket en 45-årig mand på åben gade i Nuuk.

Torsdag eftermiddag blev kvinden fremstillet i kredsretten, og retten besluttede at kvinden skulle tilbageholdes i 28 dage. Det oplyser politiets kommunikationsafdeling til Sermitsiaq.AG.

Sigtelsen mod kvinden lød på forsøg på manddrab.

Nægter forsøg på drab

Ifølge politiet har kvinden erkendt i retten, at hun stak manden, men hun nægter, at det var med hensigt om at dræbe ham.

Anmeldelsen om knivstikkeriet indløb klokken 21.30 onsdag, hvor manden var blevet stukket med en kniv ved t-krydset Børnehjemsvej - H. J. Rinksvej i centrum af Nuuk.

Et øjenvidne fortalte til Sermitsiaq.AG, at manden vaklede rundt på vejen forfulgt af kvinden. Han havde blod på den ene eller begge hænder og begge virkede beruset.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS