Annonce
Kvinde død efter vold - kæreste sigtet
En 59-årig mand er fængslet i tre uger i Kolding. Han sigtes for at have dræbt sin 52-årige kæreste af grønlandsk afstamning med stump vold i en lejlighed

Lokalpolitiet i Kolding har anholdt en 59-årig mand i en sag, hvor en kvinde af grønlandsk afstamning er afgået ved døden.
Annonce
Manden blev onsdag eftermiddag fængslet frem til den 17. april i et grundlovsforhør for lukkede døre ved Retten i Kolding.
Derfor kan lederen af lokalpolitiet i Kolding, vicepolitiinspektør Verner Pedersen, kun oplyse ganske lidt om sagen.
Politiet rejste sigtelsen, efter man fandt kvinden død i sin lejlighed. Lejligheden bar præg af tumult og slagsmål. Møblerne lå væltet rundt, og flere ting var blevet smadret, skriver jv.dk.
En efterfølgende obduktion viste, at kvinden havde været udsat for stump vold, der efter politiets opfattelse er begået af hendes 59-årige kæreste under et slagsmål.