Kruse bekræfter: Kim stiller op

Karl Kristian Kruse bekræfter nu overfor KNR, at Kim Kielsen stiller op som formand for Siumut

Offentliggjort

Mandag kunne Sermitsiaq.AG med henvisning til pålidelige kilder fortæller, at Kim Kielsen alligevel genopstiller som formand for Siumut. Og nu bekræfter partiets næstformand Karl Kristian Kruse overfor KNR's aktualitetsprogram "Inuiaat Tillernerat", at dette er tilfældet.

Efter stormløbet mod Kim Kielsen i sensommeren sidste år, erklærede Kim Kielsen ellers, at han vil trække sig ved landsmødet i sommeren i år.

Siden blev hans udmeldinger mere tvetydige, og nu står det altså klart, at han har ombestemt sig. En væsentlig årsag til, at han nu alligevel stiller op, er ifølge Sermitsiaq.AG's oplysninger den fortsat eneste officielle kandidat Erik Jensen, som Kim Kielsen ikke anser for at være egnet til posten.

Også Karl Kristian Kruse selv overvejer fortsat, om han skal stille op. Han siger til Sermitsiaq.AG, at han vil melde sin beslutning ud i løbet af få dage.

Powered by Labrador CMS