Kriseramt bygd får hjælp af katastrofehold

I morgen vil et katastrofehold tage til bygden Ukkusissat, som er ramt af en tragedie, hvor en fisker er omkommet og to fortsat er savnet efter en gletsjer kælvede tirsdag

Bygden Ukkusissat er særdeles ramt og berørt af fiskerne, hvor en er omkommet og to fortsat savnes.
Offentliggjort

Borgmester Palle Jeremiassen fra Avannaata Kommunia vil også rejse til byden.

- Fredag tager jeg sammen med fire fra vores krisehjælp op til Ukkusissat, og der skal vi yde hjælp til de familier, der er ramt af den tragedie, der er sket, siger borgmester Palle Jeremiassen til KNR.

Palle Jeremiassen kan ikke forudse, hvor længe det er nødvendigt for katastrofeholdet at være i bygden.

- Det vil afhænge af de ramte familiers og bygdebeboernes behov. Hændelsen fylder meget for bygden og for os. Derfor vil det afhænge af, hvor stort behovet er, men vi vil yde al den hjælp, der er behov for, og så længe der er behov for det, siger Palle Jeremiassen til KNR-hjemmesiden.

Powered by Labrador CMS