Den 38-årige mand, der har begået en række seksualforbrydelser mod 13-17-årige drenge i Sisimiut, er dømt til anbringelse i anstalt i fire år. Sådan lyder dommen fra Grønlands Landsret, der blev læst op torsdag formiddag.
Dermed omgør landsretten den 38-årige mands dom fra Qeqqa Kredsret, som lød på forvaring i ubestemt tid.

Bortset fra foranstaltningen passer landsrettens dom på lange stræk med kredsrettens. Manden er dømt for en række blufærdighedskrænkelser og samtidig fredskrænkelser, da han havde optaget drengene med skjult kamera.
Han blev dømt for et enkelt tilfælde af voldtægt, idet han havde haft fat i en drengs penis, mens han sov. Desuden var den dømte mand i besiddelse af store mængder overgrebsmateriale.
Men der var alligevel ikke tilstrækkeligt grundlag for en forvaringsdom, lød det ved oplæsningen af dommen i landsretten:
– Det har været afgørende for retten, at den tiltalte ikke ved nogen af sine tre tidligere domme er dømt for de alvorligste seksuelle krænkelser. Der har han ikke fået en højere foranstaltning end fem måneder, sagde dommer Jens Stausbøll.
Derudover talte det imod en forvaringsdom, at de to mentalerklæringer, der blev lavet i sagen, afveg fra hinanden. Det endte altså med at komme tiltalte til gode, så han endte med den væsentlig mildere foranstaltning på fire års anbringelse.