Kræftpatient offer for vejret
Ole Jensen fra Kullorsuaq frygter, at flyforsinkelser kan blive årsag til, at hans kræftsygdom har spredt sig
Ustadigt vejr i Upernavik-området har medført store forsinkelser i beflyvningen af bygder i november og december. Det har heller ikke været muligt at få indsat passagerbåd. Forsinkelserne har ramt en kræftpatient, der nu endelig er på vej til behandling i Nuuk – en måned senere end planlagt behandling.
Det skriver avisen AG.
Fisker og fanger Ole Jensen fra Kullorsuaq nord for Upernavik fik konstateret kræft i tarmen i september. Noget af hans endetarm blev fjernet ved en operation. Der blev samtidig udarbejdet plan for behandling af hans sygdom: kemobehandling hver 3. uge i alt otte gange.
- Jeg har desværre kun fået en enkelt kemobehandling. Det var ellers planen, at jeg skulle flyve til Nuuk den 27. november og starte behandling dagen efter. Men vedvarende forsinkelser på grund af tåge har forhindret kemobehandlingen. Lægerne besluttede i stedet i december at sende piller til mig som alternativ behandling. Pillerne blev sendt 17. december, men nu er jeg på vej til Nuuk uden at have modtaget pillerne, fortæller Ole Jensen.
Det har også sine mentale omkostninger at få forsinket et behandlingsforløb for en livstruende sygdom.
Læs hele beretningen om Ole Jensen i AG – få adgang herunder til artiklen: