Annonce
Kongelig vinsmagning i Nuuk
Prins Henrik vil kommentere sine vine fra Chateau de Cayx.

Medlemmer af Club Vino, som er købmandskæden Pilersuisoqs vinklub, får en enestående chance for at blive indført i franske vine af en virkelig kender, prins Henrik.
Annonce
I anledning af det kongelige besøg i Nuuk på Grønlands Nationaldag den 21. juni præsenterer Club Vino en række udsøgte vine fra regentparrets eget vinslot i Frankrig Chateau de Cayx i Cahors.
Ved en eksklusiv vinsmagning i Restaurant Nipisa i Kolonihavnen i Nuuk vil vinproducenten, Hans Kongelige Højhed prinsgemalen, være til stede og kommentere vinene ved vinsmagningen.
Vinsmagningen omfatter en række røde vine fra Chateau de Cayx i flere årgange.
Club Vinos egen vinskribent Jacqueline Jensen vil lede vinsmagningen og give en kort introduktion til vindistriktet Cahors.