Kommune om nye regler: Risiko for næringsfattig mad og hjemløshed

Fra den 1. januar betaler de, der modtager offentlig hjælp, deres egne regninger. Det vil sige, at de selv skal betale for mad, husleje, el og vand, børnehave, tøj, forsikring og husholdning af de 4.500 kroner, de som hovedregel får om måneden.

Når alle regninger er betalt med 4.500 kroner, kan der være få penge til mad. Kommunen har allerede lagt mærke til, at folk køber mad med få næringstoffer, fordi de er billigere.

- Mad er jo blevet dyrere. Vi har erfaret og set på klienternes kvitteringer, at de køber mad, som har få næringstoffer, fordi det er billigere. Vi kan derfor sige, at folk med børn har ikke råd til at købe frugter og sundt mad, siger velfærdsdirektør i Qeqqata Kommunia, Paneeraq Olsen.

Risiko for hjemløshed

Direktøren sætter spørgsmålstegn ved, om borgere, der modtager offentlig hjælp, virkelig vil betale deres regninger. Tidligere fik de hjælp til at betale for husleje og andre regninger før den nye lov. Folk, som har fået hjælp i mange år, kan risikere at miste deres bolig, mener Paneeraq Olsen.

- Folk, som ikke har lært at tage ansvar for at betale for regninger - kan miste deres bolig, hvis de ikke betaler for regninger. Dem, der har modtaget sociale ydelser har ikke lært at betale regninger. Derfor regner vi med, at det kan være svært for dem, og tror de vil komme bagud med deres regninger.

Kommunen har forberedt borgere

For at undgå ubetalte regninger har kommunen forberedt deres klienter, så de kan klare sig selv. Kommune har gennem seks måneder forberedt folk, og fortalt om lovens ændringer.

- Sagsbehandlere har siden sommer forklaret, hvordan loven vil se ud, og hvad de kommer til at modtage hver måned, hvor de kommer til selv at betale for alle regninger, som husleje, el, børnehave, tøj og mere. Vi har rådet dem til at søge om boligsikring og bedt dem om at gå til banken for at oprette en lukket budgetkonto, så de kommer til at betale deres regninger til tiden, siger Paneeraq Olsen.

Opmuntret

Da rådighedsbeløbet for de berørte borgere formentlig er blevet mindre, har kommunen opfordret sine klienter til at søge job eller uddannelse. Det virker for enkelte, fortæller Paneeraq Olsen.

- Enkelte personer er kommet videre. For eksempel har to personer søgt uddannelse og er blevet optaget til Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik. De startede den 1. januar. Èn har selv søgt job og har fået det. Det er dem, der indså, hvor lidt hjælp, de kommer til at få. Man håber derfor, det vil hjælpe mange, slutter Paneeraq Olsen.