Kommunal fadæse
Kommunal fadæse blev dyr for fagchef
Indespærringen af en ung mand i et krudtdepot tilbage i februar har fået arbejdsmæssige konsekvenser for en fagchef i Kommuneqarfik Sermersooq.
Det udløste store overskrifter i medierne, da hovedstadskommunen brødbetynget måtte lægge sig fladt ned og indrømme, at de havde begået en brøler af format ved at lukke nogle krudtdepoter uden først at tjekke ordentligt, om der var personer inde i depotet.
Læs også: Kommunal fadæse: Ung mand sad indespærret i 17 dage
Efter 17 dages indespærring fandt kommunen efter flere dages eftersøgning den unge mand, og en evaluering af forløbet gik i gang hos kommunen.
Fagchef fritaget for tjeneste
En fagchef blev fritaget for tjeneste, idet han havde ansvaret for, at krudtdepoterne blev lukket en fredag, hvor der var sikkerhed for, at ingen mennesker befandt sig i depotet.
Arbejdet med at spærre for indgangene til depoterne blev imidlertid først gennemført dagen.
Konstitueret kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen oplyser til Sermitsiaq.AG, at sagen nu er endelig afsluttet. Personalesagen har fundet sin afslutning.
Har sagt sin stilling op
- Vor medarbejder valgte at sige sin stilling op, forklarer kommunaldirektøren, der understreger, at det var en kæde af uheldige omstændigheder, der resulterede i den livstruende indespærring.