Kom med på skovvandretur i Syd

Skovforvaltningen arrangerer skovvandring til skoven Tatsip Ataa Kangilleq den 28. august 2021. Det er Qaqortoq Museum og Innovation South Greenland, der står for turen.

Sarah Woodall – Innovation South Greenland
Sarah Woodall – Innovation South Greenland
Skovløberen i Tatsip Ataa Kangilleq, Arne Kyed
Offentliggjort

Nyd fuglefløjt blandt de grønne træer i Tatsip Ataa Kangilleq, som nu er en del af verdensarvsområde i Kujataa. Turen er arrangeret i anledningen af fotograf Finn Larsens udstilling om ”Træer i Grønland”, der kan ses fra den 21. august til den 29. september på Qaqortoq Museum.

- I Sydgrønland har vi i alt 6 skove, der til sammen har mere end 100.000 træer. Vi håber, at denne tur kan give inspiration til at se endnu mere af vores skønne og særlige sydgrønlandske natur. Fælles for skovene er, at de er rigtig flotte på billeder, men endnu smukkere i virkeligheden – skovene skal opleves, siger Skovløber i Tatsip Ataa Kangilleq, Arne Kyed.

Mulighed for folk uden båd

Stedet ligger omkring en halv times sejlads nordøst fra Qaqortoq.

Det er Qaqortoq Museum og Innovation South Greenland der er arrangører til vandringen den 28. august. Det oplyses, at man på dagen også kan opleve quiz og storytelling.

- Der er begrænsede pladser til turen. Takket været sponsorater fra NunaFonden samt Tips- og Lottomidlerne, er det også muligt at deltage, hvis man ikke selv har sejlmulighed, oplyser Skovforvaltningen.

Borgere, der ønsker at være med til turen, kan henvende sig til Qaqortoq Museum.

Powered by Labrador CMS