Kom ind i politik på grund af uran – nu har hun ansvaret for noget helt andet

Politik er uforudsigelig.

Det har Mariane Paviasen Jensen (IA) selv mærket.

Da hun gjorde sig klar til at rejse fra Narsaq til Nuuk til Inatsisartuts forårssamling i april, havde hun ikke forestillet sig, at hun kort tid senere skulle blive naalakkersuisoq.

Så ringede partiformand Múte B. Egede og spurgte, om hun ville påtage sig posten. Mariane Paviasen Jensen havde dog brug for tid til at overveje, om hun ønskede ansvaret for netop de områder, der fulgte med naalakkersuisoq-posten.

Accepterede i sidste øjeblik 

Siden Mariane Paviasen Jensen blev valgt til Inatsisartut i 2020, har hendes politiske arbejde især handlet om råstoffer, erhverv og økonomi. Derfor var hun i tvivl, da hun blev tilbudt en naalakkersuisoq-post med helt andre ansvarsområder.

– Da jeg blev spurgt, sagde jeg, at jeg var nødt til at tænke mig rigtig godt om, før jeg kunne sige ja, fortæller Mariane Paviasen Jensen.

Der var kun én dag til Inatsisartuts forårssamling, som begyndte den 14. april. Først den 13. april gav hun sit ja til at blive naalakkersuisoq.

– Da vores formand talte med mig, tænkte jeg: "Wow, ja, det er lige noget for mig."

Ifølge Mariane Paviasen Jensen var det partiformanden, der gav hende mod på opgaven.

– Han sagde, at det var, fordi jeg er stædig, ikke bare tier stille, siger min mening og også kan uddelegere opgaver, fortæller hun.

Hvor hendes arbejde tidligere var centreret om råstoffer, erhverv og økonomi, handler hverdagen nu om børn, unge, justitsområdet og ligestilling.

– Ja, jeg er begyndt med noget helt andet. Men for mig hænger det hele sammen. Nu skal jeg arbejde for vores fremtid – for vores børns fremtid.

935 børn anbragt uden for hjemmet

Kort efter tiltrædelsen som naalakkersuisoq modtog Mariane Paviasen Jensen en rapport udarbejdet af Deloitte på bestilling fra hendes forgænger. Læsningen gjorde et stærkt indtryk.

– Det gjorde ondt at læse. Jeg vidste godt, at situationen var alvorlig, inden jeg tiltrådte, men jeg havde ikke fuldt ud forstået, hvor mange det drejede sig om, siger Mariane Paviasen Jensen berørt.

Rapporten viser blandt andet, at 935 børn i 2024 har været anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere perioder.

Samtidig fremgår det, at der er betydelige udgifter forbundet med anbringelserne. Alene i 2024 er der brugt næsten 700 millioner kroner på området.

– Jeg kan se, at rigtig mange børn er anbragt uden for hjemmet, og at mange forældre desværre i dag ikke længere magter opgaven, siger Mariane Paviasen Jensen.

Tidlig indsats

Hun er ikke i tvivl om, at tidlig indsats er en af de vigtigste opgaver i hendes naalakkersuisoq-post, hvis færre børn skal anbringes uden for hjemmet.

– Det skal ikke være sådan, at der først sker noget, når det er gået helt galt, og børnene må tvangsfjernes. Desværre er det ofte først dér, hjælpen sætter ind, siger Mariane Paviasen Jensen.

Tidlig indsats har længe været et centralt tema. Hvordan vil du selv få den til at lykkes?

– Sammen med embedsværket, sammen med kommunerne og ved at få forældrene med. Vi skal ikke bare beslutte oppefra, at “sådan skal I gøre”. Arbejdet skal tage udgangspunkt i de behov, som forældre og kommuner har.

Hun understreger samtidig, at børnene ikke bærer ansvaret for, at de ender med at blive anbragt uden for hjemmet.

– Ikke et eneste barn er skyld i sin egen fødsel. Derfor er det forældrene, der har ansvaret. I den alvorlige situation vi står i i dag med mere end 900 anbragte børn, er det vigtigt at forstå, at det er forældrene, der har det største ansvar for børnene, siger Mariane Paviasen Jensen.

Pårørende til personer, der har begået selvmord, skal have mere hjælp

På grund af at antallet af selvmord ikke er faldet de seneste år, sagde naalakkersuisoq i midten af denne måned, at der mangler indsatser mod selvmord.

Hun ønsker også, at efterladte efter selvmord får bedre hjælp.

Mariane Paviasen Jensen har selv oplevet selvmord i sin nære familie. Hun mistede sin nevø til selvmord og beklager, at de pårørende ikke bliver hjulpet, når sådanne tragedier rammer.

– Det ligger ikke rigtigt i vores natur at bede om hjælp eller selv henvende sig. Alt for mange kan, selv om de har behov, undlade at opsøge myndighederne – måske fordi de ikke magter det, eller af andre grunde, siger Mariane Paviasen Jensen.

Derfor ønsker naalakkersuisoq, ud over de øvrige initiativer, også at arbejde for, at de pårørende får mere hjælp. Men hun kan endnu ikke sige præcist, hvordan det skal udformes.

– Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvordan det helt konkret skal tilrettelægges, men jeg ved, at der er et behov. Det, jeg kan forestille mig, er, at man opsøger dem, taler med dem og letter deres byrde. At man gør det klart, at vi er her. Hvis du har behov, betyder det ikke, at det nødvendigvis er dig, der skal komme, siger Mariane Paviasen Jensen.