nyt job

KNAPK ansætter sin egen biolog

Fisker- og fangerorganisationen KNAPK vil have større indflydelse på vurderingen bestande på fangstdyr og fisk

Fungerende formand for KNAPK Leif Fontaine (til venstre) sammen med biolog og seniorkonsulent for miljø Bjarne Lyberth
Offentliggjort

Der er nu tilknyttet en biolog til fisker- og fangerorganisationen KNAPK. Det er biolog Bjarne Lyberth, der mere kendt som Ababsi, som er blevet ansat som biolog og seniorkonsulent for miljø. KNAPK har en målsætning om mere nuanceret billede af bestande af fisk og fangstdyr.

Læs: Fangerne: Derfor har vi ret til flere hvaler

Det har længe været på ønskelisten hos KNAPK at få tilknyttet en biolog til organisationen. Fiskere og fangere er ofte uenige med den biologiske rådgivning. Seneste eksempel er kvoter på narhvaler, som KNAPK kræver tredoblet.

Læs: Karlsen trodser biologer og øger narhvalskvoten

Læs: Biologer fraråder større narhvalkvote

Fangernes interesser
Nu skal biolog Bjarne Lyberth hjælpe KNAPK til at fremme fangernes interesser i debatten om kvoterede arter.

- Vi er i det 21. århundrede og lever i en globaliseret verden. Det er derfor meget vigtigt, at vi har vores egen biolog, der kan argumentere for vores interesser og selvfølgelig lave et samarbejde med for eksempel biologer fra Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik, siger fungerende formand for KNAPK Leif Fontaine til Sermitsiaq.AG.

Det er biologer fra Pinngortitaleriffik, der laver biologisk rådgivning på fisk og fangstdyr. KNAPK vil også have indflydelse på vurdering af bestande.

- Der er allerede målsætning fra Pinngortitaleriffik om at inddrage fangernes viden omkring vurdering af bestande. Men vi har en meget lang kyststrækning med meget store geografiske forskelle. Vores biolog kan være med til at indsamle fangernes viden og på den måde være aktiv sparringspartner for Pinngortitaleriffik, forklarer Leif Fontaine.

Bjarne Lyberth har tidligere været ansat i inuit-organisationen ICC.

Powered by Labrador CMS