Vi voksne må også lære at tale ordentligt

Nedsættende bemærkninger, forskelsbehandling og diskrimination er ikke fremmede oplevelser for en del af den grønlandske befolkning i Danmark. 

Derfor har Det Grønlandske Hus i København sat gang i en kampagne om rettigheder for grønlændere med støtte fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

De otte videoer, hvor otte forskellige personer fortæller om deres oplevelser, oplevelsernes konsekvenser og hvad de gør, er blevet vist op til en million gange siden kampagnen blev sat i gang her i foråret. 

Udover at oplyse om rettigheder til tolkning og større viden om anmeldelser af hadforbrydelser, er formålet ifølge husets direktør, Leise Johnsen, at sikre, at grønlændere i Danmark bliver hørt og forstået.

Formålet er enormt ædelt. Og jeg håber og krydser fingre for, at det det kommer til at virke. Men det fik mig også til at tænke på hvordan det forholder sig i Grønland. 

Medlemmer af partier i opposition taler ned om deres modstandere, hvor dumme og lidt vidende de er, i stedet for at tale om politik, mål og visioner for den grønlandske befolkning.

Men det er ikke kun politikere, der taler på den måde. Også andre meningsdannere og folk, der kommenterer i f.eks. Facebook, udtaler sig enormt skarpt og til tider voldsomt. 

Debatten er blevet til konflikten og uenigheden her og nu. Det er giftigt og det er uforsonligt. Og hvis man er uenig? Gud nåde og trøste dig! Der er ikke plads til uenigheder.

Jeg har skrevet om det før, og jeg har opdaget at det virkelig er vigtigt for mig. Jeg ville sådan ønske, at vi mennesker imellem kan opretholde respekten for hinanden selvom vi er uenige. At vi i vores uenighed kan holde fokus på bolden i stedet for at gå efter hovedet. 

Det er sådan, at jeg savner opslag fra Aqqaluaq B. Egede og Hans Enoksen, som ikke er iblandt os længere. De var politiske modstandere, og de kunne være ragende uenige på talerstolen og i medierne. I fritiden var de virkelig gode venner og de holdt sig ikke tilbage med godmodigt at drille hinanden. Der var mennesker bag holdningerne.

Jeg ville sådan ønske at flere kunne lære, at forskellige holdninger er hvad de er; forskellige holdninger. Der er mennesker bag hver en holdning, der har humor, følelser, oplevelser og meget andet. At de giftige og forsonlige udtalelser rammer de personer, ligesom de også kan ramme dig selv, dine forældre og dine børn.

Det er selvfølgelig i orden at have stærke holdninger, og vi skal selvfølgelig kunne sige vores mening. Men hvis stærke holdninger bliver sagt med det formål at pege, rakke ned eller såre, så er sandsynligheden for at en person med en anden holdning lytter, reflekterer og måske forstår dine holdninger meget lille. De vil til gengæld skabe en - måske lige så voldsom - modreaktion.

Men hvad skal der til for at debatten ikke er så giftig mere? For det er ikke udelukkende et grønlandsk fænomen. Det eksisterer overalt. Men til forskel fra andre lande, hvor sproget er f.eks. dansk, spansk, tysk eller engelsk, så er der ikke mange der forstår vores sprog. 

Derfor er der også mindre fokus på injurierende udtalelser og direkte hadtale. Og jeg tænker, at vi ikke ønsker at vores efterkommere bliver lige så negative i deres måde at sige deres mening.

Og vi skal selvfølgelig opdrage vores børn og unge til at tale ordentligt, respektfuldt og med værdighed. Men mon ikke det også er på tide at pegefingeren bliver vendt mod os voksne? 

Er det mon på sin plads at der også bliver lavet en oplysningskampagne om, hvad den nuværende debatform, gør ved de enkelte personer? 

Lidt ligesom den kampagne Det Grønlandske Hus i København har gang i. Eller måske lidt ligesom den kampagne mobilselskabet i Danmark, Call Me, havde om at tale ordentligt fra 2012. 

For vi voksne må også lære at tale ordentligt.