Vi fortæller hinanden, at man ikke skal tro alt, hvad man
hører eller læser – en sandhed, som bare er blevet mere og mere sand i de
sidste par år, da brugen af AI blev en hverdagsting.
Men én ting skal vi ifølge medierne desværre tro på:
Amerikanerne vil øjensynligt have kontrol over hele den geografiske sfære, de
er en del af. Lige nu viser det sig mest åbenlyst i Mellemamerika og den
nordlige del af Sydamerika.
Vi fortæller hinanden, at man ikke skal tro alt, hvad man
hører eller læser – en sandhed, som bare er blevet mere og mere sand i de
sidste par år, da brugen af AI blev en hverdagsting.
Men én ting skal vi ifølge medierne desværre tro på:
Amerikanerne vil øjensynligt have kontrol over hele den geografiske sfære, de
er en del af. Lige nu viser det sig mest åbenlyst i Mellemamerika og den
nordlige del af Sydamerika.
Det kan være svært at finde frem til egentlige
motiver for andres handlinger, men flere republikanske medlemmer af Kongressen
fortæller åbent, at man ser fantastiske muligheder i de enorme oliereserver,
der befinder sig i undergrunden i området.
Et halmstrå
Oliereserverne vil man gerne have fat i. Udfordringen for
Trump og hans regering er selvfølgelig bare hvordan? Det vil jo ikke se
synderligt civiliseret ud, hvis de uden videre går i gang med at overtage andre
lande gennem militære operationer. Sådanne aktioner kunne i værste fald stække
mulighederne for i fremtiden at overbevise Nobel-Fredspris-Komitéen om at Trump
er den oplagte kandidat til den ære! (Hvis Fifa´s fredspris ikke er nok).
Så hvad gør man? Jo, man finder eller opfinder angiveligt en
grund til at angribe. Denne grund skal være så plausibel, som det er muligt.
Der skal vel være et halmstrå at klynge sig til, hvis nogen skulle kræve en
forklaring. Sådan et strå er nu fundet og hedder: Krigen mod stofferne og deres
karteller.
Man må stille og roligt gøre militære angreb til hverdag med
en strategi, som har vist sig utroligt effektiv. Tænk blot på, hvordan Trumps
handlinger i løbet af få år er gået fra at være helt uacceptable til nu at være
normalen. Det gælder hans sprogbrug, hans samarbejde med venligtsindede lande,
og hans brug af militær på sin egen befolkning, men det gælder også på mange
andre områder.
Om et par måneder kan jeg frygte, at nogle bare trækker på
skuldrene af, at USA angriber sine nabolande.
Og dét er relevant for Grønland!
Fælles front
Republikanerne i USA taler om de store fordele, der er ved
at få ryddet op i USA’s baghave. De mener, at USA er nødt til at have styr på
forsyningerne af olie og andre gode ting fra landene syd for staterne, og i
første omgang kan det virke beroligende for os i Grønland: hvad vedkommer det
os? Denne ro holder sig dog kun indtil man lige har fået tænkt sig om. For USA
har jo i lige så høj grad brug for Grønland, som man har brug for Mellem- og
Sydamerika. ”We need Greenland”, som Trump så beundringsværdigt ærligt
udtrykker det.
Grønland er en del af USA’s baghave, og USA har en åbenbar
og offentligt formuleret interesse i at inddrage vores land i den oprydning,
som man mener skal gennemføres.
Vi kan vælge at acceptere denne situation eller sende alle
mulige forskellige signaler ud til verden og USA, som nogen af os
tilsyneladende ønsker det; men hvis vi skal have en chance, er vi nødt til at
danne en fælles front. Lad os huske, at vi har mange venner i verden - og vi
har brug for dem.