Annonce
Musikskole
Klaverlærer jubler: Jim gav os den fine klang tilbage
Flere års ønske om at få skolens eneste akustiske klaver stemt er netop gået i opfyldelse på Kulusumi Alivarpi.
Og det er en glad skole- og klaverlærer, Natalie Holm, der nu kan sætte sig til klaveret og lyden, klangen, ja, den er i top.
Annonce
Jim Milne hjalp skolen
Det var Jim Milne, som spillede koncert i bygdens kirke sammebn med Josef Josefsen og Hanne S., der havde sagt ja til at komme på skolen for at stemme vores klaver, oplyser Natalie Holm i en mail til redaktionen.
- Det betyder meget for vores skole og ikke mindst for eleverne, som går til klaverundervisning i vores lille musikskole, som fungerer som filial af Nuuks musikskole. Det er dejligt at have et ekstra godt klaver på skolen med fin klang, som kun fås fra et akustisk klaver, understreger Natalie Holm.