Kl. 11.00:
Kielsen besvarer spørgsmål
Sermitsiaq.AG opdaterer læserne direkte fra mødet, primært på grønlandsk.
Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen har her til morgen indkaldt pressen til et møde.
På mødet vil han svare på de spørgsmål, der har rejst sig i kølvandet på Nalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoqs, skarpe kritik af den danske regering. En kritik som støttes af tidligere Siumut-formænd, men ikke finder opbakning hos Kim Kielsen.
Dermed er der også kommet fokus på samarbejdet i Naalakkersuisut og internt i Siumut.
Vittus Qujaukitsoq har ligeledes vakt opsigt med en tale på Arktisk Forum i Quebec, Canada, hvor han rakte hånden ud mod den kommende amerikanske regering.
Desuden er der spørgsmål vedrørende den kinesiske interesse for køb af Grønnedal, som ifølge danske medier har fået den danske regering til at genåbne flådestationen.
- Formanden for Naalakkersuisut ønsker at give pressen mulighed for at få svar på de forskellige spørgsmål der er fremkommet de seneste dage, mens han har været på tjenesterejse, fremgår det af en pressemeddelse fra Naalaakersuisut.
Sermitsiaq.AG sender en journalist til mødet.