Karl Frederik Danielsen: Giv os de rigtige rammer og midler til trafikken
Naalakkersuisut har for nyligt holdt møde med samtlige borgmestre og Inatsisartut om fremtidens servicekontrakter på passagertrafikområdet. – Vi havde en god dialog, som også gav os gode indspark til, hvordan fremtidens servicekontrakter skal udformes, siger naalakkersuisoq for infrastruktur, Karl Frederik Danielsen (S)
Massiv utilfredshed og uforudsete problemer har medført til, at Naalakkersuisut i flere omgange har været nødt til at lave tillægskontrakter til de nuværende servicekontrakter, og det har igen medført, at Naalakkersuisut i flere omgange har været nødt til at søge om tillægsbevillinger. Resultatet er, at samfundet har betalt mere for servicekontrakterne end, hvad de højest bydende operatører ellers har tilbudt under forhandlingerne i 2016. Således har man i dag brugt mere end 153 millioner kroner til kontrakterne imod en bevillingsramme på 121 millioner kroner.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Naalakkersuisoq for infrastruktur, Karl Frederik Danielsen (S) påpeger, at servicekontraktområdet er blevet nedprioriteret igennem årene, helt tilbage fra 2005/06, hvor Inatsisartut valgte at opprioritere uddannelsesområdet frem for trafikken, og denne prioritering har igennem årene tæret på trafikforholdene i servicekontraktområderne.
– Før uddannelsesområdet blev opprioriteret og trafikområdet blev nedprioriteret, havde man brugt 164 millioner kroner til servicekontrakterne. Det svarer i dag til 216 millioner kroner, men Naalakkersuisut havde altså kun en ramme på 121 millioner kroner til at sikre passagertrafikken i servicekontraktområderne. Med disse tal, illustrerer Danielsen, at det er bydende nødvendigt, at Inatsisartut har en klar føling med, hvordan de prioriterer midler til trafikområdet, når det gælder servicekontraktområderne, og han kaster dermed bolden videre til Inatsisartut i forbindelse med udformningen af de kommende servicekontrakter.
Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq. Få adgang til avisen via linket herunder: